Siden Premier Leagues begyndelse for 26 år siden har målgennemsnittet ifølge engelske statistikere ligget nogenlunde konstant. Til gengæld er antallet af skudforsøg pr. kamp faldet en hel del fra 28,6 til 25,3 alene i de sidste 10 år. Til gengæld er afslutterne blevet dygtigere til at omsætte deres forsøg i mål. Fra 11,6 % for ti år siden til 15,2 % i dag. Det kan skyldes i hvert fald to forhold.
For det første, at forsvarsspillerne er blevet hurtigere og dygtigere. For det andet, at angriberne er blevet bedre til at spille chancerne større, og altså ikke afslutte i utide.
I weekendens absolutte topopgør i PL, Liverpool mod Manchester City, som endte målløst, var det helt givet det første forhold som spillede den største rolle. De fire midterforsvarere, Lovran og Van Dijk for hjemmeholdet, og Stones og La Porta for City, spillede alle en fin kamp. For angrebsspillerne gjaldt det, at de blev ved og ved med at spille bolden rundt i et forsøg på at spille scoringsmulighederne større, men uden held og dygtighed.
Liverpool lagde ellers fint fra land med et meget højt pres, som bevirkede, at City havde mere end svært ved at spille sig ud af egen forsvarszone. Men selv om de røde havde bolden meget i kampens første fjerdedel, formåede de ikke at tilspille sig egentlige målchancer. Meget angrebsspil blev forsøgt lagt op til Salah, men han har endnu ikke fundet sidste sæsons store skarphed.
Efterhånden fik City mere greb om spillet med især Bernardo Silva som omdrejningspunkt. Men heller ikke de blå (der var i udebane-mørkeblåt) formåede at nedbryde hjemmeholdets stærke defensiv.
Det blev ikke meget mere målsøgende i 2. halvleg, selv om det faktisk lykkedes at få sat David Silva mere i scene for udeholdet. En god dybdebold til Mahrez, der var foretrukket i Guardiolas startopstilling på bekostning af Sané, blev omsat til et fladt forsøg tæt forbi den fjerneste opstander. City blev farligere, da Aguero, der har så svært ved at score på Anfield, blev erstattet af Jesus. Der kom mere længde i holdet, og det gav bedre plads til kreative Silva.
Kampens dramatiske højdepunkt indtraf i 84. minut, da Virgil Van Dyke ikke fik sat sin glidende tackling helt præcist ind på Sané helt nede ved mållinjen. Dommer Atkinson, der kampen igennem havde svært ved at følge med, så det som et straffespark. Den normale skytte, Aguero, var udskiftet, så det blev Mahrez, der skulle eksekvere. Han skød højt over mål og udløste dagens største jubelbrøl på Anfield.
Liverpool har for tiden ikke så let ved at spille sig til scoringer. Salahs manglende skarphed er nævnt, men holdet lider også under, at det kniber med kreativ kraft på midtbanen. For Manchester City gælder det, at når de to Silva’ere er lukket ned af modstanderne, flyder spillet ikke, som vi ellers kender det.
Men endnu har ingen af de to hold tabt, og det samme kan siges om Chelsea, der søndag vandt over Southampton, hvor Højbjerg var involveret i Chelseas første scoring. De tre eneste ubesejrede hold ligger side om side i toppen med hver 20 points, efterfulgt af Arsenal og Tottenham med hver 18 for 8 kampe.
Hammers satte unødvendige points til i fredagens udekamp mod Brighton og tabte 0-1. Men West Ham viste masser af gode takter og massivt spilovertag. Endnu en gang stod Masuaku og sov og gav derved Murray let spil til en tap-in på et indlæg fra sin venstre side til kampens eneste mål.
I Superligaen overraskede Hobro ved at vinde sin blot anden sejr, da de søndag slog Nordsjælland med 3-2. Det kom nok også bag på de fleste, at Esbjerg kunne vinde i Horsens.
Det, der overraskede Fodboldromantikeren mest, var, at AGF holdt op med at lægge pres på OB, efter at århusianerne havde spillet fynboerne ud af egen bane lørdag og bragt sig foran med to mål allerede efter 22 minutter. Efter en lidt heldig Ankersen scoring på et godt indlæg fra Casper Højer, øgede Sana på en ren perle. Amini lagde en følt dyb bold hen over hovedet på OBs forsvarere til en dybdeløbende Sana, der med en kattepote firsttimede bolden blødt over en fremstormende Grytebust. Klasse!
Klassemål på Fyn!
Men så slog århusianerne bak! Væk var den offensive indstilling både til nærkampe og til forsøg på at sende mandskabet frem til støtte for en enligt liggende Bundu. OB kom ind i kampen, fik reduceret ved Jacob Barrett Laursen inden pausen. Størsteparten af anden halvleg var en lang belejring af AGFs mål. Århusianerne gjorde ikke mine til at støde frem mod boldholderen, når de nærmede sig straffesparkfeltet. Det var nærmest et under, at det ikke lykkedes fynboerne at udligne før det 87. minut. Da skulle der endda et tvivlsomt dommerskøn til. Benjamin Willaume-Jantzen vurderede, at AGF’s Pierre Kanstrup gik i ryggen på OB’eren Ramon Leeuwin. Helenius omsatte stensikkert til slutresultatet 2-2.
AGF mangler en anfører, der kan piske holdet til en konstant fokuseret og energisk indsats. Det virker som om Kanstrup har rigeligt at se til med sit eget spil.
Den kampafgørende dommerkendelse i kampen OB-AGF kan isoleret set forsvares, men problemet er, at der er ingen linje er i kendelserne i Superligaen. Kanstrups forseelse bliver der i 9 ud af 10 tilfælde ikke grebet ind over for. Også Sandi Putros’ afgørende skøn i kampen mellem Sønderjyske og Vejle kan måske forsvares, men i andre kampe er tilsvarende forseelser som bageste mand, hvor angriberen er på vej lidt væk fra målet, blevet vurderet til gult. Har gav Putros Vejles Viljormur Davidsen rødt og det ændrede kampforløbet.
De dommeransvarlige må bruge landskamppausen til at få samlet superligadommerne og få lagt en fælles linje. For tiden aner spillerne og vi andre ikke, hvilke dommerafgørelser, der kommer ud af de mange skønsmæssige afgørelser.
..............Fodboldromantikeren 