“Et ældgammelt rival-opgør”, kaldte TV-kommentator Carsten Sæbye kampen mellem AGF og Brøndby. Vi ved som seere, at der meget ofte går inflation i udtrykkene. Man kan jo diskutere hvor “ældgammelt” opgøret kan være, når Brøndby først blev dannet i 1964 og blev et hold i bedste række i 1982. Da havde AGF været fast inventar i landets bedste række i 55 år!
Nuvel, vi kan kalde det en ny-klassiker, som i dag af mange AGF-fans betragtes som den vigtigste at vinde. Denne søndags udgave blev en superintens kamp i en medrivende kulisse. AGF måtte stille op uden den skadede forsvarsstyrmand, Backman, og uden den karantæneramte Amini. Det gav plads til Kanstrup og – overraskende – til Spelmann på højre midtbane. Jens Stage var rykket tilbage på midtbanen, hvor hans kvaliteter kommer bedst til sin ret.
Trods solidt spilovertag til Brøndby i 1. halvleg blev det AGF, der åbnede scoringen. Jens Stage erobrede i 27. minut bolden på midtbanen, spillede smukt Sana i en stejl pasning, og Sana sendte Ankersen afsted i en medløbsbold udvendig på Brøndbys bageste forsvarsspiller. Ankersen klapper til bolden med en lille smule rundskæv tæt op ad nærmeste stolpe.
Sana
Det er børnelærdom, at modstanderne ofte får let spil, lige oven på en scoring, hvor fokus endnu ikke er tilbage på plads – “laurbær-effekten” kaldes den. Og den ramte hjemmeholdet. Minuttet efter udligner Brøndby, da først Spelmann er uopmærksom på Uffe Bech, der får plads til at lægge en aflevering ind i motorrummet foran feltet ned til Wilczek, som ingen af de to midterforsvarer markerer, og så slog den polske skarpskytte til – udligning.
I 35. minut var hjemmeholdet igen skarpe. Bundu finder en dybdeløbende Casper Højer Nielsen, der fra en spids vinkel banker bolden højt over i fjerneste krog hen over Schwäbes arme. 2-1 føringen holdt halvlegen ud, selv om Brøndby trykkede på. Men vi skulle blot ti minutter ind i 2. halvleg før de gule bragte balance i regnskabet. Mukhtars hårde aflevering/skud diagonalt fra venstre side får målræven Wilczek drejet i mål bagom støttebenet.
Kampen igennem havde Brøndbys to midterforsvarere store problemer. Ved det andet mål imod forholder begge sig passive til Bundu, der med en simpel lille bold mellem de to tunge forsvarere spiller målscoreren fri. Midt i anden halvleg skubber Hermannsson Ankersen omkuld, da denne i en flot dribletur har retning mod mål. På det efterfølgende frispark lige uden for feltet curler Sana smukt bolden i mål, men Brøndbys keeper så ud til at have placeret sig for langt ovre i “sin” side og dermed åbnet en ladeport!
De hvide holdt stand med fokuseret, disciplineret forsvarsspil, mens Brøndby for en gangs skyld så ukoncentrerede ud på en række hjørnespark. Med sejren rykkede AGF forbi Brøndby i tabellen – og jubelen brød løs i Aarhus!
Carsten Sæbye var heller ikke tæt på sandheden, da han undervejs i kampen udbrød: “Hvilken herlig kamp Spelmann også har leveret!”. Kampen igennem mistede Spelmann ikke færre end syv bolde, vandt forbavsende få, headede otte meter forbi på et hovedstød på kanten af det lille felt. Det var svært at se, hvad Spelmann bidrog med. Men nogle kommentatorer har en automat-reaktion, når Spelmann er med. De betragter ham som et værdifuldt kraftværk, der altid leverer en helstøbt indsats for sit hold. I så fald kan man undre sig over, at han under David Nielsen har mistet sin stamplads på holdet. Mon ikke det er cheftræneren, der ser ret, og ikke Carsten Sæbye – eller håndboldspilleren Joakim Boldsen, der efter kampen ville gøre Jens Stage til en “mini-Spelmann” i et interview, der som så mange andre var helt uden substans!
Såkaldte ekspertkommentatorer kan også være belastende at lægge øren til. I lørdagskampen mellem Liverpool (L) og Southampton (S) var John “Faxe” Jensen indkaldt til mikrofonen. Faxe taler sort, hvilket jeg vil give nogle eksempler på:
“De skal spille med to afleveringer” – mente nok “med to berøringer”.
“Der skal S være rigtig rigtig heldige”.
“De er så ufattelig hurtige i deres spilforståelse”.
“To identiske situationer for Romeo den første var god, den her var alt for voldsom”
“Jeg er helt sikker på L måske vil..”
“Så tror jeg det er der ingen tvivl om”.
Men også helt faktuelle forhold volder ekspertkommentatoren problemer:
“Vi kan spørge eksperterne hjemme i studiet, hvordan offside reglerne er når…”.
Jeg efterlyser journalister og kommentatorer, der kan deres kram. Heldigvis er der flere dygtige ekspertkommentatorer som Morten Bruun, Mikkel Bischoff og Jan Mølby, der alle både kan tale rent og har indsigt.
Graulund – kan lære det!
Hvis Peter Graulund ville fralægge sig sine kyniske kommentarer, som da han i søndagens Onside siger om en episode fra kampen Sønderjyske-Midtjylland: ” – er det ikke også en del af fodbolden”, kan han udvikle sig til en kommentator, jeg kunne sætte pris på. Udtalelsen drejer sig om en situation, hvor Sviatchenko med en voldsom tackling fælder Rømer, der ruller rundt og tager sig til benet, som om han er alvorlig skadet. Men så snart Rømer ser, at dommeren har præsenteret Sviatchenko for det røde kort, rejser sig og giver en medspiller en high-five!
Jeg ser med foragt på opførsel af denne karakter, men også på billigende kommentarer!
Som Hammers-tilhænger vil jeg ikke undlade at udtrykke min tilfredshed med, at West Ham formåede at standse Chelseas ubrudte sejrsstime og få et hårdt tilkæmpet point på kontoen med 0-0 hjemme på London Stadium.
..............Fodboldromantikeren 