Det var en hård søndag for Fodboldromantikeren! Først måtte jeg se mit engelske hjertehold, West Ham, lægge ryg til ydmygelsen på Anfield, hvor mit hold blev udspillet og sendt hjem med 0-4, dernæst måtte jeg gennem en ørkenvandring siddende i min lænestol (!) bevidnende Randers og AGF spille 0-0 i en kamp, hvor ingen af holdene havde fortjent et eneste point!
Premiererunden i Englands bedste række blev en understregning af, at sidste sæsons tophold har tænkt sig, at kursen igen er top seks. Liverpool, Manchester City og Chelsea så mest komfortable ud, mens Manchester United og Tottenham så lidt mere rustne ud, og Arsenal måtte lægge ryg til mødet med favoritterne fra City.
Nu skal man naturligvis vare sig for at lægge al verden i en første rundes resultater. Det trøster jeg mig også med på Hammers vegne. Ude mod Liverpool er næppe målestokkken for, hvordan sæsonen vil forløbe. West Ham har købt stærkt ind op til sæsonen og skiftet manager til den meget velestimerede Pellegrini.
Fabianski – et lyspunkt!
Hvad viste premierekampen mig så om Hammers: Holdet er ikke sammenspillet! Fabianski så godt ud i målet. Balbuena solid i centerforsvaret. Anderson livlig og smart. Fredericks havde det svært, men var ikke ueffen. Masuaku kan ikke forsvare (det vidste vi), så det var en fejldisposition fra managerens side at sætte ham over for Salah! Noble og Rice er for langsomme i midtbanecentrum. Lanzini er savnet! Med andre ord: Optimal opstilling er ikke fundet, og det tilskriver jeg blandt andet, at Hammers’ forsæson ikke har matchet mandskabet hårdt nok. Alt for mange bløde, svage modstandere!
I Superligaen går det for tiden dårligt for OB. I udekampen indkasserede fynboerne tre mål og et nederlag til bundholdet Hobro på 2-3. Kenneth Emil Petersens dage som forsvarsgeneral hos de stribede synes talte. AaB fortsætter sin stærke pointhøst godt understøttet af mange stolpe-ind-situationer. Brøndbys overtag i lokalopgørene i hovedstaden holdt ikke på en søndag, hvor FCK fortsatte sin fremgang. Oprykkerne Vendsyssel og Vejle faldt lidt i niveau i deres indbyrdes uafgjorte opgør.
AGFs bundniveau var forbløffende lavt i udekampen mod Randers, der ellers ikke var skræmmende. Det haltede gevaldigt med at skabe og udnytte målchancer, især var det påfaldende i en uhyre svag 1. halvleg, hvor skudstatistikken sagde 5-0 i Randers’ favør. Juelsgaard normalt gode venstrefod svigtede ham bl.a. da han i 2. halvleg høvlede et frispark 10 meter over mål fra en favorabel position. Nærmest ved var Bror Blume med et langskud tæt forbi fjerneste opstander få minutter inde i 2. halvleg. Hverken Bundu, Ankersen, Stage eller Junker truede Randers-målet. Situationen må give panderynker i AGF-lejren!
I mit seneste blogindlæg fokuserede jeg en del på de danske dommeres vaklende standard og evne til en fælles linje i udøvelsen af hvervet. Weekendens runde bestyrkede mig i det. To af de svageste dommere illustrerede det. I Randers lod dommer Daugbjerg Burchardt Randers’ Conboy ganske ustraffet slippe afsted med at rive AGFs anfører, Jens Stage, ned med begge hænder omkring livet af ham inde i feltet. “Brydetag”, kaldte TV-kommentator Flemming Povlsen situationen. I Herning fløjtede Michael Johansen i 36. minut for ikke alene straffespark, men også gult kort nummer to til Horsens-forsvareren, Juel Andersen, da der var minimal berøring af Midtjyllands Onuachu. To matchafgørende kendelser, som skreg i hver sin retning! Til gengæld trak Michael Johansen bolden uden for feltet i en situation i 69. minut, hvor Horsens’ Nyman spillede bolden med armen en meter inde i feltet!
Hvis det skal give nogen mening at have et system med dommerbedømmere, så må det få konsekvenser for de dommere, som uge efter uge laver kampafgørende fejlkendelser. Naturligvis er fodbolddommere ikke ufejlbarlige, men hvis man som dommer vil være med på øverste hylde, kræver det naturligvis at man præsterer på et tilsvarende niveau! Superliga-fodbold er konkurrencesport med rigtig mange aktører, som arbejder hårdt på at optimere resultatet af deres daglige arbejdsindsatser. Ærlig talt virker det ikke som om, at de feed-back systemer og udviklingsværktøjer, som fodbolddommerne har til rådighed, er særlig velfungerende.
..............Fodboldromantikeren 