Weekendens fodboldoplevelse skulle have været topkampen i Premier League, det store arvefjendeopgør Manchester United mod Liverpool. Men der skal to gode hold til en topkamp, og det så vi ikke i den tidlige lørdagskamp på Old Trafford. Især i 1. halvleg var Liverpool en stor skuffelse.
Af uransagelige grunde udeblev det aggressive presspil fra udeholdet. Mourinho havde valgt endnu en gang at ændre på holdet. Ind kom den længe skadede Bailly som makker til Smalling i midterforsvaret, og i angrebslinjen var unge Rashford valgt til start for første gang siden 2. juledag. Det skulle vise sig at være et klogt valg!
Allerede i det 13. minut faldt kampens første scoring. Et flik fra en storspillende Lukaku sendte Rashford i en løbeduel med Alexander-Arnold, som fik store placeringsproblemer, og med et smart træk bag om eget støtteben bragte Rashford sig i skudposition med favoritbenet og knaldede kuglen i det lange hjørne. 10 minutter senere øgede Rashford til 2-0 efter forarbejde af Mata og Lukaku.
Liverpool kunne slet ikke finde ind i sit normale power-spil. Mané mistede gang på gang bolden ved desperat at forsøge “smarte” afleveringer, og topscorer Salah var helt anonym. Det blev bedre efter pausen, hvor Manchester United blev presset længere tilbage på banen, men De Gea blev aldrig rigtig udfordret. Bortset fra en enkelt gang, hvor udfordringen kom fra en uventet kant. I 65. minut sendte Mané et indlæg ind fra Uniteds højre side, som Bailly ville cleare, men ramte så skævt at bolden helt overrumplede De Gea og strøg i mål ved første stolpe til 2-1.
Manchester United vandt fortjent på en overlegen første halvleg, hvor Lukaku og Rashford huserede. Trods selvmålet var Bailly en klar forstærkning af Uniteds defensiv.
Lørdag eftermiddag blev et mareridt for West Ham, som ikke alene blev besejret 3-0 af Burnley, men også lagde arena til stærkt frustrerede fans, som dels invaderede banen, dels optrådte stærkt truende over for ejerne Sullivan og Gold samt direktør Karen Brady. Det ligner desværre noget af en dødsspiral min hjerteklub er inde i med tre tre-måls nederlag i træk og uværdige optøjer blandt fans. Næste kamp er hjemme 31. marts mod Southampton, der også er nødlidende for tiden. En nøglekamp!
Mit fodboldhjerte nød til gengæld kampen mellem Nordsjælland og Midtjylland. Mange dygtige boldspillere på banen og mange vigtige dueller. I den ene side af banen var der en duel på fart mellem de helt unge wingbacks: Mads “Mini” Pedersen mod Mads Døhr Thychosen. I den anden side var det den teknisk dygtige Bartolec mod den fysisk stærke Del Hende. Der var ingen klare vindere i de dueller.
Det var der heller ikke i kampen som helhed. De to hold havde hver sin halvleg. Nordsjælland havde et klart overtag i første halvleg, mens jyderne kom mere med i anden uden dog at tilspille sig et klart overtag. Kampen igennem havde Nordsjælland dog de fleste og største målchancer. Men kampens resultat blev 1-1. Kian Hansen ville i 1. halvleg centre på tværs i egen forsvarszone – altid en farlig øvelse – og ramte topscorer Asante på skinnebenet, så bolden strøg i mål – en ren foræring. I anden halvleg viste Jakob Poulsen sin eminente skudstyrke, da han gled forbi Viktor Nelsson og med et hårdt indersidespark fra kanten af feltet passerede Runarsson, der var ude i fuld længde.
Det er en fryd at se de unge, boldsikre talenter fra Nordsjælland. 22-årige Mathias Jensen er i mine øjne et talent med et potentiale, der kunne minde om Christian Eriksens i samme alder. Spilklog som få med en sparketeknik, der gør ham i stand til både at fordele kort og meget langt med imponerende præcision og samtidig har han en skudstyrke, der gør ham målfarlig fra midtbanen. Dertil kommer at han arbejder hele tiden både fremad og bagud.
Men også de 17-årige Mikkel Damsgaard og Nikolaj Baden, samt “oldingen” Magnus Kofod Andersen på hele 18 år er store talenter, som jeg vil glæde mig til at følge.
Midtjyllands største talent er Mikkel Duelund, der er hurtig, meget arbejdsom, har målnæse og en glimrende sparketeknik. Han har i et par transfervinduer været et oplagt salgsemne i en klub, der åbenbart affinder sig med at være fødeklub – men helst for de helt store ligaer.
I Odense lykkedes det AGF at hente en fortjent 1-0 sejr hjem på det fine hovedstødsmål, som Jens Stage satte ind efter hjørnespark allerede efter 13 minutter. Stage var valgt på bekostning af Spelmann, og det var et klogt valg! Fremhæves skal også Jovanovic for gode reaktioner på stregen, men hvorfor er han så bange for at gribe?
..............Fodboldromantikeren 