Forventningens glæde…

Forventningens glæde er ofte den største, siger man. Sådan blev det i weekenden for Fodboldromantikeren. Ja, allerede i midtugen kneb det med at indfri forventningerne, da der torsdag aften var topbrag i Herning, hvor nummer 1 og 2 mødtes.

I første halvleg blev der trods vinterkulden vist hurtigt, målsøgende fodbold med struktur. Ganske vist med to forskellige former for fodbold. Brøndby med det ivrige presspil og hurtige afleveringer i spilretningen, mens Midtjylland søger et mere klassisk udtryk omkring en dygtig spilfordeler i Jakob Poulsen.

Anden halvleg blev derimod en rodet affære med mange hidsige nærkampe, clearinger uden adresse og meget få velkomponerede angreb. Brøndby løb som bekendt med sejren på den scoring Fisker satte ind midt i 1. halvleg. Men det kunne sagtens have fået et andet udfald, hvis Sviatchenko havde undladt at rive sin modstander ned, da Midtjylland i kampens første minut fik et mål efter hjørnespark korrekt annulleret.

Søndag havde AGF besøg af sidste års mestre, København. Det blev en mere jævnbyrdig match end de fleste havde forventet. Især i 1. halvleg var hjemmeholdet i store dele af kampen spilstyrende. Sana var i den skadede Kanstrups fravær gjort til anfører. Det var et klogt træk af David Nielsen. I hvert fald viste svenskeren langt bedre arbejdsmoral end i forrige kamp, og han tog ansvar ved at  falde tilbage i banen for at fordele boldene og med færre unødige berøringer end ofte set. Den ujævne bane indbød heller ikke til artisteri!

Men målfarlig blev AGF aldrig rigtig i 1. halvleg. De store målchancer tilfaldt FCK i forbindelse med hjørnespark, der i to situationer burde have været omsat i scoringer. Et disciplineret AGF-hold holdt den farlige trio, Falk, Skov og Fischer, fra fadet. Men kampens smukkeste detalje stod hjemvendte Fischer for, da han med sin fine teknik i 2. halvleg afdriblede fire tunge AGF’ere inden for ganske få kvadratmeter!

Viktor Fischer – FCKs nye stjerne!

Med de to foretrukne midtstoppere, Backman og Kanstrup skadede, udgjorde Juelsgaard og Daniel A. Pedersen (DAP) centerforsvaret. En helt anonym Santander voldte ikke AGFs stoppere problemer – indtil det 83. minut hvor en lang høj fremlægning hen over hovedet på DAP afslørede århusianerens manglende erfaring som stopper. Bolden ramte ham uforvarende på hovedet, så den faldt ned i feltet hen mod en tøvende Jovanovic i målet. Santander smuttede imellem og løftede bolden over en sprællende AGF-keeper. 0-1.

I kampens overtid fik AGF annulleret en scoring, da Pusic var marginalt længere fremme på banen end Kvist, der befandt sig bagest i linjedommerens synsfelt.

Efter kampen skal man som seer lægge øre til mange floskler fra både interviewere og interviewede. Helt forudsigelige spørgsmål og indholdstomme svar. Og trænerne kan slippe afsted med at udtale sig stik mod, hvad der har været synligt for enhver. Således kunne Solbakken hævde, at hans ofte udskældte midterstoppere havde spillet en solid kamp. Dermed så han helt bort fra et hav af fejlafleveringer, dårlige clearinger og en scoring, der ganske vist blev annulleret, men udstillede et panikramt forsvar, målmanden inklusiv. David Nielsen benægtede at hans hold havde særlige problemer med modstandernes hjørnespark, selv om hans hold var særdeles heldig med ikke at inkassere to mål, netop i disse situationer – og til trods for at hans keeper sjældent formår at gribe aktivt ind blot indlæggene ligger et par meter fra mållinjen.

København har stadig massive problemer i forsvaret, mens AGFs scoringsproblemer vokser sig større kamp for kamp – to mål i de sidste fire kampe taler sit tydelige sprog. Men de hvide fremstår nu som et hold, der er vanskeligere at besejre end før vinterpausen. Fodboldromantikeren håber på, at AGFs nye midtbanespiller, Bror Blume, hurtigt fortrænger Spelmann fra holdet, så der kommer mere kreativitet og chanceskabende afleveringer ind på mandskabet. Jens Stage spillede en god kamp i Horsens og gjorde et godt indhop, da han afløste Spelmann midt i 2. halvleg. Og unge Magnus Kaastrup viser også lovende takter med sin uimponerede attitude, når han får chancen. Der er potentiale!

Bror Blume – AGFs nye midtbanespiller

Den største skuffelse søndag var topopgøret i PL mellem Manchester City og Chelsea. City var fuldstændig dominerende. I de første 11 minutter var det rent power play med Chelsea stående dybt i en 5-4-1 opstilling med kort afstand mellem de to kæder. I den periode var boldbesiddelsen 81-19! Chelsea formåede i store dele af kampen ikke at sætte to afleveringer sammen på modstandernes banehalvdel. Hazard vandrede frustreret rundt ene mand i forreste geled.

Conte, Chelseas manager, må have set, hvordan City i to kampe efter hinanden skilte et åbent angribende Arsenal ad. Hans taktik handlede helt åbenlyst om at dæmme op for Citys målmaskine og så håbe på et vellykket kontraangreb eller en godt eksekveret dødbold. Taktikken lykkedes hele første halvleg ud. Men straks i anden halvleg fik City sin scoring, da Andreas Christensen ville cleare og aflevere på samme tid, men ramte en medspiller, så bolden faldt i feltet til David Silva, der centrede på tværs af målet til en fremstormende Bernardo Silva, som overrumplede Marcos Alonso og scorede.

Scoringen fik ikke Conte til at åbne Chelsea op før til sidst, hvor han forsøgte med indskiftning af Emerson, Giroud og Morata at ændre slagets gang. Chelsea havde ikke ét forsøg indenfor rammen! Kønt så det ikke ud, men Chelsea slap for en ydmygelse. Publikum og seerne fik til gengæld en ensidig kamp, der slet ikke kunne leve op til de høje forventninger, man med rette måtte have, når mestrene møder topholdet!