Søndagens sene PL-kamp var en højdramatisk affære, typisk for Liverpools hjemmekampe. Anfield havde besøg af Tottenham, og kampen mellem to af top-seks holdene blev lige så spændende og underholdene, som mange forventede.Men det virkelige drama kom faktisk først i de sidste 10-12 minutter, intensiveret i fire minutters overtid.
Liverpool lagde ud med sit velkendte overfaldsfodbold, hvor modstanderne konstant presses. Det bekom Spurs bageste rækker ilde. Allerede i kampens andet minut lagde Dier en bold skråt bagud som Mo Salah opfangede, mens en uopmærksom Sanchez aldrig nåede at intervenere, og så kunne ægypteren køligt passere Lloris fladt i det lange hjørne. Sæsonens nyerhvervelse fra Ajax, 40 millioner punds centerforsvareren Davinson Sanchez, forvandt aldrig den dårlige begyndelse og forærede kampen igennem modstanderne adskillige pasninger i opspillet.
Den første halve time piskede Liverpool tempoet i vejret og presspillet fungerede for hjemmeholdet. Med hyppige sideskift etablerede Liverpool masser af plads i siderne til de to offensive backs. Det var meget tæt ved at give bonus, da Alexander-Arnold i 21. minut fra sin position i højre side sendte en knaldhård, præcis centring ind i hovedet på Firmino, men hans upræcise headning snittede blot bolden forbi fjerneste stolpe.
Der foregik en intens kamp i denne side af banen mellem den unge Liverpoolback og Ben Davies fra Tottenham. Sidstnævnte foretog i 18. minut en hasarderet tackling med strakt ben og knopperne forrest, men kampens opmand, Jonathan Moss, reagerede ikke. Det gjorde han derimod i 41. minut, da Alexander-Arnold udførte en omtrent tilsvarende tackling på Davies. Gult kort fra en inkonsekvent dommer, der senere skulle vise sig at få endnu større problemer med sin manglende autoritet!
Halvlegsføringen på 1-0 var i underkanten af det fortjente for hjemmeholdet. Liverpool havde i første halvleg kontrol over kampen, og Spurs sædvanlige flow i angrebsspillet var helt fraværende. Men pausen bekom gæsterne godt. Bortset fra de første 10 minutter stod der Tottenham på det meste i anden halvleg. Eriksen blev ganske vist trængt længere væk fra Kane, Son og Ali af Liverpools centrale midtbanespillere, og han fik derfor ikke plads til de sædvanlige hyperfarlige dybe stikninger ind i feltet.
Midt i halvlegen skiftede Klopp Mané og Henderson ud til fordel for Oxlade-Chamberlain og Wijnaldum. Selv om hjemmeholdets energiudladninger allerede var reduceret en del, holdt Liverpool nu helt op med at spille sit spil og valgte at stille sig ned og forsvare, og så håbe på kontrastød. Det blev endnu mere udpræget, da Klopp lidt senere også valgte at tage Milner ud og sætte Matip ind og begyndte at spille med tre midterforsvarere.
Eriksen skulle alligevel vise sig at have afgørende indflydelse på det videre forløb. I 79. minut centrede han knaldhårdt fra venstre side en bold ind foran mål, som keeper Karius kaster sig frem og bokser ud midt i banen, hvor netop indskiftede Wanyama klipper til kuglen fra 20 meter, så den stryger med stor fart op i målhjørnet – et utrolig smukt mål!
Tidligere i halvlegen havde Dele Alli fået en advarsel for på det mest usympatiske at forsøge at filme sig til et straffespark. Men 11-meter chancen kom senere. I 84. minut sendes en bold ind i feltet, hvor Kane befinder sig i en off-side position, modtager bolden, søger at afdrible en fremstormende Karius, falder, og Moss peger på pletten. Lidt efter begiver dommeren sig ud til sin linjedommer, Edward Smart, konfererer længe med ham og fastholder så sin dom. Øjensynligt har der været tvivl om, hvorvidt en Liverpool-spiller havde snittet pasningen, som Kane opsnappede, eller ej. Slow-billeder såede tvivl om, hvorvidt Kane overhovedet blev ramt af Karius og om der overhovedet havde været en boldberøring forud for Kanes boldmodtagelse. Men Kane tog selv sparket og placerede bolden lige midt i målet, hvor Karius var blevet stående og derfor let afværgede forsøget.
Et minut inde i overtiden opsnappede Salah bolden nede i “frimærket” i højre side, med snævre driblinger banede han sig vej forbi tre modstandere inde i feltet og fra en spidsvinkel chippede han bolden over Lloris til føring, 2-1. Fantastisk solopræstation, som sendte Klopp og Liverpool-tilhængerne op i skyerne. Men de kom hurtigt ned igen. I fjerde og sidste tillægsminut, hvor Tottenham pressede på, ville van Dijk ekspedere bolden ud af farezonen, men Lamela kastede sig mod bolden, van Dijk trak benet til sig, Lamela væltede. Dommeren vinkede afværgende, men mr. Smart på sidelinjen vinkede ihærdigt med sit flag og dømte reelt endnu et straffespark til Tottenham. Denne gang svigtede Kane ikke, og trods hujen fra The Kop holdt han nerverne i ro og udplacerede Karius med kampens sidste spark, 2-2!
Meget, meget kontroversielt! I min optik var i hvert fald det sidste straffespark en fejldom. En stærkere autoritet end Jonathan Moss havde fastholdt sin beslutning. Linjedommeren kunne fra sin vinkel ikke se, at van Dijk faktisk trak benet til sig og kun meget minimalt berørte Lamela, der kun havde et i tankerne! En meget afgørende beslutning, da Liverpool med en sejr havde Tottenham sat af med fem points i striden om de kostbare Champions League pladser.
Selv om Klopp vil give en svag dommerpræstation skylden for nederlaget, må han selv tage sin del for de defensive dispositioner, han foretog fra bænken i anden halvleg. Den rutine og fighting spirit, som Henderson og Milner repræsenterer trak Klopp ud af kampen – og måske var det en dybere liggende årsag til at Liverpool endnu en gang mistede fodfæstet i den sidste del af matchen?!
..............Fodboldromantikeren 