Chanceskaberen, den hurtige, kreative hjerne er stadig en afgørende faktor i topfodbold – selv i det fysiske powerfodbold, der kalder sig Premier League. Det så vi i de to sidste kampe i denne runde af PL, hvor to af topholdene satte vitale points over styr på udebane mod bundhold.
Søndag var Tottenham på sydkysten mod Southampton. Det var et såkaldt “danskeropgør” i forskræppet til kampen. Men sådan blev det ikke. Ganske vist var Pierre-Emil Højbjerg udtaget til hjemmeholdet, men Christian Eriksen var hjemme i hovedstaden, meldt syg.
Højbjergs indsats var hurtig overset – han havde svært ved at finde en rolle på en fremskudt midtbaneplads, hvor han mangler fart og er uden scoringsinstinkt, og så bliver betydningen perifer. Højbjerg blev da også udskiftet efter en god times spil.
I virkeligheden var Christian Eriksen mere tydelig – i den forstand at det var meget iøjnefaldende at han var savnet! Med Dembelé og Sissoko som de to mest offensive midtbanespillere var Spurs ilde farende. Dembelé har to kedelige tendenser i sit spil: Han laver et hav af frispark med sine mange eftertacklinger og små svinestreger, og han overdriver sine driblinger. Det skaber et urytmisk spil med mange afbrydelser og boldtab. Sissoko er en damptromle, stor fysik og ingen teknik. Hvad han laver på Tottenhams hold er en gåde!
Til Tottenhams fortrædeligheder hører, at Dele Alli har svært ved at finde sin bedste form. Han falder ud i store dele af kampen, og han kan ikke rigtig finde sin skarphed. Kane er en enmandshær og holder højt niveau. Men både Alli og Kane profiterer i høj grad af Eriksens millimeterpræcise indspil og evne til at se hullerne før alle andre.
I Southampton udnyttede hjemmeholdet, at Tottenhams højre forsvarsside fra første fløjt sejlede. Aurier har store defensive placeringsproblemer som højre wingback, og Sanchez kom helt skævt ind i kampen. På et gennembrud i netop denne side brød Bertrand let igennem og centrede knaldhårdt og fladt ind foran mål, hvor Sanchez understregede sin dårlige dag med at at styre bolden i eget net.
Men Tottenham svarede lynhurtigt igen, da Harry Kane – hvem ellers? – fandt sin vej til at heade et velsparket hjørne fra Davies i nettet. Men topholdet havde vældig svært ved at følge op på scoringen. Holdet manglede den rolige opspilsstation og kløgtige spilfordeler, som formentlig så til på tv hjemme i London. Og så hentede Southampton et vigtigt point i bundstriden, mens Tottenham satte to vigtige point til i kampen for at nå en Champions League plads.
Rivalerne fra Liverpool fik dermed chancen mandag aften for at slå et hul på fem points ned til Tottenham på femtepladsen. Swansea, det absolutte bundhold, på hjemmebane var forhindringen, som på forhånd ikke var levnet en chance efter Liverpools flotte sejr over Manchester City i seneste spillerunde.
Men et stadigt rumsterende spøgelse i Liverpools seneste historie stak fjæset frem igen: Sårbarheden over for modstandernes hjørnespark. Fem minutter før halvtid header Liverpools nye forsvarsstyrmand, van Dijk, den første bold væk, men nedfaldet er Mawson hurtigt over med et fladt spark fra tæt hold, og pludselig er waliserne på sejrskurs.
Både før pausefløjtet og efter har Liverpool adskillige chancer til at udligne: Mané glider i en afslutning tæt under mål, Salahs hårde frispark slår en stærkt spillende Fabianski over mål, Ings flade forsøg holder Fabianski og Firminho header på stolpen i helt fri position i fjerde overtidsminut. Men et velorganiseret bundhold med keeper Fabianski og midtstopper Mawson som de mest fremtrædende holder stand. Dermed er Liverpools stime med 18 kampe ubesejret bragt til en ende.
Det blev endnu en gang åbenbaret, at uden en kreativ, hurtig hjerne med teknisk overskud er det umådelig svært at åbne et mandskab, der koncentrerer sig om at forsvare sig. Helt anderledes ser det ud, når modstanderen er et offensivt spillende mandskab som Manchester City, hvor mulighederne for hurtige kontrastød er mange. Mod de mange hold, der kæmpen i bunden af rækken, vil Liverpool få det svært, når der mangler kreativitet og fart i tanke og handling i angrebsfasen.
Med Wajnaldum, Oxlade-Chamberlain og Emre Can på Liverpools centrale midtbane har du arbejdsomme spillere, men du får ikke de åbnende skaktræk, som en Christian Eriksen kan levere – og som Coutinho serverede på stribe, da han spillede i rødt!
Manchester City har Silva og De Bruyne, Manchester United har Pogba og Mata, Chelsea har Fabregas, Tottenham har Eriksen, Arsenal har Özil og Cazorla, men Liverpool mangler en! Hvis Mata bliver til overs i Manchester United kunne han måske være en løsning?
..............Fodboldromantikeren 