Miraklernes tid

Weekenden her to uger før jul bragte lys i mørket både i England og hjemme. Fodboldmiraklernes tid er ikke forbi!

West Ham fortsatte lørdag den opadgående formkurve. Efter den gode præstation i Manchester City blev det endelig forløsningens time for David Moyes og de hårdt prøvede Hammers-spillere. På Londom Stadium stod den på et hovedstadsderby med besøg af de rige fra Vestlondon, Chelsea FC. Et formstærkt mesterhold lignede på forhånd en særdeles vanskelig opgave for The Eastenders. Men David Moyes og hans stab ser ud til at have arbejdet hårdt på at forbedre både fysikken og mentaliteten, og det begynder at bære frugt.

Fra første fløjt kom Hammers ud med en energisk og offensiv indstilling, som ikke gav gæsterne ro til at bygge deres spil op. Allerede i det 6. minut gav indstillingen bonus. Arnautovic spillede snævert bandespil med Lanzini og fik dermed sat Andreas Christensen, og fra en position lidt inde i feltet curlede Arnautovic smukt bolden forbi den lange Chelsea-keeper og ind i det lange hjørne. Arnautovic har længe underpræsteret, men her viste han sit potentiale som en giftig afslutter og en snu spiller.

Arnautovic’ udsøgte sparketeknik

West Hams helt store problem i denne sæson har været et pivåbent forsvar. Før denne runde var Hammers det mandskab i ligaen, der havde lukket flest mål ind, 32 i 15 kampe. Efter denne runde har Stoke indtaget denne tvivlsomme position med 35 mål imod. I sidste runde ude mod City var Joe Hart spærret, fordi han er ejet af City og kun på udlån hos West Ham, så der fik Adrian igen chancen. Og den greb han med en strålende indsats. Han fik naturligvis genvalg, for som Moyes fremhæver er West Hams sæson vigtigere end hensyntagen til Harts VM-chancer.

Adrian viste igen sin klasse med et par gode redninger, omend han var langt fra så udfordret mod Chelsea som mod City. Selv om Hammers kom til at stå dybt i store dele af kampen virkede holdet meget mere fokuseret og agerende end vi tidligere har set. Det var meget få egentlige chancer de hvide (som normalt spiller i blåt!) tilspillede sig. Chelseas afslutningsstatistik fortæller historien 19 afslutninger, men kun to på mål! Eden Hazard blev holdt i kort snor og der blev meget lidt plads i mellemrummene. Bagkæden med Ogbonna og Reid i centrum var resolutte og hele mandskabet viste en forbilledlig indstilling, hvor alle arbejdede for sagen. Antonio var et kvarter før slutfløjtet så udmattet, at han lagde sig fladt ned på græstæppet og måtte hjælpes fra banen.

På en en god arbejdsmoral og med de strejf af spillemæssig kvalitet, som bl.a. Arnautovic tilførte sit hold, fik Hammers med 1-0 sejren vist sine tilhængere, at holdet er på vej frem. Næste udfordring er Arsenal på London Stadium. Kan Moyes’ hold fortsætte fremgangen? Et håb om bedre tider er tændt!

Det var også top mod bund i efterårssæsonens sidste spillerunde, da Brøndby tog imod AGF. David Nielsen havde foretaget flere markante ændringer. I front havde han valgt en start til Bundu som dannede makkerpar med Junker – og dermed satsede de hvide på fart og gå-på-mod vendt mod et hold med et par lidt tunge midterforsvarere. På midtbanen havde David Nielsen endelig placeret Jens Stage i en defensiv, kontrollerende rolle med Amini og Spelmann på de to sider i en midtbanediamant med Sana på toppen.

Det var ikke en ueffen taktik med Junker og Bundu i front. De to fik skabt en del usikkerhed, men også målchancer til især den uforfærdede Bundu. Nærmest ved var han da han i første halvleg hamrede kuglen mod nærmeste opstander.

Midtbanekonstellationen var ikke helt vellykket. Stage spillede disciplineret og kom i vejen for meget og afspillene var gode. Amini var stærk i det fremadrettede spil, men defensivt var der store mangler. Der er for lidt defensiv disciplin og for meget boldfiksering hos Spelmann og Amini, og Sana bidrager stort set ikke defensivt. Resultatet var at Brøndbys dygtige midtbanespillere fik alt for meget plads og kunne rykke ind i AGFs felt uden opdækning fra AGFs midtbanespillere. Begge Brøndbys scoringer – så smukke de end var – var resultater af den udisciplinerede midtbane.

Zorniger har forlænget kontrakten med 2 1/2 år, annoncerede Troels Bech før kampen

Offensivt var det en anden sag. Sana sendte et fint frispark ind tæt under mål, hvor Frederik Møller modigt fik sat hovedet på til reduceringen til 1-2. Og svenskeren scorede sikkert på straffesparket til 2-2. Amini var god som spilfordeler. Spelmann skal have kredit for at fremtvinge et straffespark, da han med sin energi fik presset sig foran Larsson, da Brøndbys anfører ville cleare en bold lidt inde i feltet og i stedet fældede Spelmann.

Medvirkende til det gode resultat for AGF var en stærk spillende Steffen Rasmussen i målet. Han udstråler betydelig mere ro end Jovanovic og kommunikerer bedre.

Det var en sejr for moralen at AGF kunne komme tilbage fra 0-2 på Brøndby Stadion mod et hold, der havde vundet de ni foregående kampe! Det gav kun et enkelt point, men vigtigere: det tændte et lille håb for at de hvide kan få et langt bedre forår end det skrækkelige efterår!