Så kom vi ned på jorden igen! Mandag aften vandt Midtjylland 4-0 over AGF – ikke et mål for stort! Sidste weekend tændte ellers lys i mørket med en sejr hjemme over Silkeborg, hvor især Bundu sprudlede i en slutspurt, som satte Peter Sørensens tropper ud af spillet.
Til mandagens kamp havde David Nielsen valgt at se bort fra to af de spillere, som sidst gjorde en fin figur: Jens Stage og Bundu. For at dæmme op mod de midtjyske hurtige angribere, havde David Nielsen ændret backkæden og spillede nu med tre stoppere. Det blev ingen succes. Især Juelsgaard så usædvanlig ukomfortabel ud, men også Kanstrup var nødlidende. Til at beskytte området foran det centrale forsvar var Spelmann og Daniel A. Pedersen placeret som de centrale, defensive midtbanespillere. Spelmann er udisciplineret og Daniel A. Pedersen er for langsom i tanke og handling.
Specielt i kampens begyndelse var der masser af plads til Duelund og Wickheim, som begge burde have udnyttet pladsen til scoringer. I stedet blev det på Jakob Poulsens død-bolde, at midtjyderne skabte mest ravage i AGFs forsvarsspil og scorede hele tre mål på hans fine oplæg.
Kampen blev desværre et gensyn med flere af de kedelige sider af AGF-holdet. Spelmann lavede et par svinestreger mod Duelund, som burde have sendt ham i bad før tid. Steffen Rasmusen, som stod en god kamp, sparkede uprovokeret bolden ud af banen flere gange. Sana slog ud med armene og trak sig i nærkampene.
Jeg håber, at den assisterende træner, som skulle være på vej til AGF, har gode defensive og organisatoriske evner. Tullberg og Nielsen er bege forhenværende angribere og har måske ikke tilstrækkelig indsigt og opmærksomhed på forsvars- og erobringsspillet.
Var det Fodboldromantikeren, som stillede holdet, ville jeg satse på Stage på den defensive midtbane, og jeg ville give Sana en pause, hvor han kunne overveje sin fremtidige adfærd og attitude på banen. Spelmann kunne få løbepas i januarvinduet. Så der kunne blive plads til en spilstærk defensiv midtbanespiller!
..............Fodboldromantikeren 