Mine to favorithold led begge forsmædelige nederlag i weekenden!
Lørdag blev Hammers ydmyget på eget græs med 1-4 mod Liverpool. Det førte mandag til fyringen af Slaven Bilic. Det var ventet, vel oven i købet af kroaten selv. Det har været en meget skuffende første del af turneringen med et mandskab, som efter manges mening har underpræsteret. Otte point efter 11 kampe placerer West Ham i bundregionen. Set over hele Bilic’ toethalvt årige regeringsperiode har pointgennemsnittet været bedre end de fleste tidligere managers!
Men Slaven Bilic er en intelligent mand med høj integritet. Det kan man også forvisse sig om ved at læse hans afskedsmeddelelse udsendt gennem West Hams hjemmeside. Det er høj klasse!
Søndag var derby-dag i Østjylland. Randers hjemme mod AGF. To hold, der ikke ligefrem elsker hinanden.
Ved indgangen til kampen udtalte AGFs træner, David Nielsen, til kanal 9’s mikrofonholder om sine forventninger til sit mandskab: – Duellér med den kraft, der skal til i sådan et derby!
David så sit hold præstere godt i første halvleg – i hvert fald defensivt. Offensivt skabte de hvide mest, men manglede skarphed. Efter pausen intensiverede hjemmeholdet slaget på midtbanen, og udeholdet var på hælene.
Helg galt gik det for AGF, da den defensive midtbanespiller, Daniel A. Pedersen, mistede besindelsen. Fire minutter efter pausen pådrog han sig først et gult kort, oven i købet over mod det mørkegule. Otte (!) minutter senere tackler han højt oppe på banen en modstander bagfra og det giver selvfølgelig endnu et gult kort og dermed afgang. Alt, alt for iltert – og for lidt ilt til hjernen!
I overtal presser Randers sin modstander til at stå meget dybt, hvor de hvide parerer og håber på en hurtig omstilling. 10 minutter før tid får Randers sit første hjørnespark, som Rodic sender skarpt ind over de forreste modstandere til området foran første stolpe. Her rammer bolden Pierre Kanstrup så uheldigt/heldigt at han kommer til at bugsere bolden i mål. På det tidspunkt har AGF haft fem hjørnespark, alle helt ufarlige.
Der var ingen vej tilbage for AGF, og Randers kan notere sig for sin blot anden sejr – begge over AGF. Det var samtidig David Nielsens fjerde kamp, alle tabt. Et mareridt for en ny træner!
Der er for meget hidsighed og for lidt kølighed på AGFs superligahold, og sådan har det været alt for længe!
Men man kan som AGF-tilhænger i det mindste glæde sig over, at Backman var tilbage i midterforsvaret, hvor han trods manglende kampform gjorde en god figur. Steffen Rasmussen var tilbage i målet og han virkede sikker, undtagen i afspil med fødderne – intet nyt dér!
..............Fodboldromantikeren 