Business as usual

Meget var som sædvanlig i Premier League i weekenden.

Liverpools midterforsvarere så endnu en gang sløje ud, da Tottenham tog imod de røde. En langsom Lovren, som sammen med Matip stod og appellerede for offside i stedet for at forhindre Kane i at komme til afslutning og scoring – og så var Tottenham i gang.

Arsenals angribere kombinerede i smukkeste Arsenal-stil, og selv om Evertons Rooney scorede kampens første mål, fortsatte de flydende kombinationer og så kom målene.

Manchester United spillede akkurat så kedelig, som Mourinhos hold nogen gange gør, når det lykkes modstanderne at trække tempoet ud af kampen, som Huddersfield formåede.

West Ham har traditionelt svært ved at mobilisere fight og fokus, når de såkaldte ”små” hold kommer på besøg. Brighton var klar!

AGF tabte i Parken mod FC København.
David Nielsen må fortsætte med at lede efter sin startopstilling. Det blev skåret ud i pap i søndagens kamp. En 4-4-2 opstilling med Spelmann og Amini som de to centrale midtbanespillere er det nærmeste man kommer taktisk selvmål i fodbold. De er begge både udisciplinerede og mest interesseret i det fremadrettede spil.

FCK udnyttede i den grad den megen plads der blev til ikke mindst midtbanespillerne Verbic og Falk. Men problemets løsning ligger efter min vurdering ikke i Daniel A. Pedersen, DAP, der er for svag i afspillene og lidt for tung.

Men hvad så? David må håbe på, at Backman og Alexander Juel Andersen snart er klar. Så ville Fodboldromantikerens favoritopstilling være i 4-4-2: Jovanovic, Juul, Bachmann, Kanstrup, Juelsgaard, Bundu, Stage, Amini, Ankersen, Riel, Duncan. Måske med Sana i stedet for Bundu. Men altså med Jens Stage som defensiv midtbane. Et hold med mere kløgt, større målfarlighed og bedre balance end weekendens.

FC Nordsjælland - FC København

I øvrigt hæftede jeg mig i weekendens kamp ved:
– Jovanovic reddede sit hold fra en endnu større øretæve.
– AGF havde ikke færre end ni hjørnespark, hvoraf næsten alle blev forsøgt med flade kombinationer, der alle mislykkedes. Det bedste forsøg var det syvende, som blev sendt efter Duncans hoved.
– Mange hævder, at FCK og Brøndby har dommertække, især på hjemmebane. De fik mere skyts i arsenalet, da dommer Michael Johansen pludselig fløjtede for straffe, angiveligt fordi han mente, at Amini spillede bolden med hånden. TV-billederne viste , at det gjorde han ikke. Selv om han evt. skulle have haft en berøring med armen, ville det klart have været uforsætligt! Måske vil de samme kritikere hæfte sig ved, at AGF fik dømt 14 frispark mod sig, FCK 2. I hvert fald virkede det som om, at tvivlsspørgsmål faldt ud til hjemmeholdets fordel. En undtagelse var et hjørnespark, AGF fik tilkendt, selv om resten af stadion inkl. AGFs spillere så det som et indkast.

image

Rasmus Falk spillede sine 72 minutter på banen med høj kvalitet og understregede, at han er Superligaens mest kreative spiller. En nydelse!

Skriv en kommentar