Der skal to til tango! Denne velkendte sætning randt mig i hu, da jeg så en af PLs største kampe, Liverpool-Manchester United. Vel egentlig forudsigeligt, Klopp mod Mourinho! Et angrebsivrigt hold mod et køligt forsvarshold.
Alligevel blev jeg overrasket med Uniteds fine sejrsstime i betragtning. Men måske er sandheden, at Manchester United alligevel ikke helt har klassen til at slå de bedste på udebane. Det var første rigtige styrkeprøve i årets turnering for de røde fra Manchester.
Jeg havde forventet, at Liverpools usikre forsvarsværker ville blive alvorligt udfordret. Det blev de kun lidet. Der gik 29 minutter før Manchester Utd havde den første afslutning, et Matic-langskud langt over mål. Da havde Liverpool trykket på i længere tid og haft adskillige forsøg, dog uden for alvor at teste De Gea. Vi skulle helt hen til tre minutter før pausen før det lykkedes at bryde gennem hjemmeholdets forsvar, da Lukaku efter snævre kombinationer slap alene igennem mod Mignolet, men afsluttede svagt, lige på keeper.
Anderledes farlig var Liverpool i det 33. minut, da Matip tæt under mål afsluttede på et indlæg fra Firmino, men De Gea viste verdensklasse med en fodparade, der ville gøre selv den bedste håndboldmålmand misundelig!
Men Manchester United forsvarede sig til gengæld godt i stort set resten af matchen, der omtrent bar præg af spil til ét mål! For første gang i de sidste otte kampe holdt Liverpool nullet, men mon ikke Klopp gerne havde ofret dette faktum for en snæver 2-1 sejr?
Udslagsgivende kan det sikkert have været, at Liverpool havde overtaget på midtbanen, hvor Wijnaldum, Henderson og Can dominerede Herrera og Matic.
Liverpool havde majoriteten af boldbesiddelsen 62%-38%, af skuddene 19-6, heraf på mål 5-1, men Manchester United begik til gengæld flest frispark 13-6. Men for Mourinho var den vigtigste statistik målene 0-0 og pointfordelingen 1-1!
Overtændte – det var det indtryk af hjemmeholdets spillere, jeg sad tilbage med, da AGFs kamp mod Lyngby var forbi. Måske ikke helt retfærdigt for alle på holdet, men i hvert fald to spillere var i det røde felt. Dino Mikanovic får først gult for at forsøge at filme sig til et straffespark, og da han på vej ind til pausen vælter Lyngbys stole ved sidelinjen får han efterfølgende endnu et gult kort og dermed rødt. I mine øjne helt korrekt! Det forlyder, at AGF har nedlagt protest over for kendelsen. Det virker også overtændt af ledelsen. Serberens reaktion er at sammenligne med voldsomme reaktioner over kendelser på banen, som naturligvis skal udløse en advarsel.
Spillere og ledelse var måske revet med af hypen omkring indtoget af den nye træner, David Nielsen. Nu kom den rette vinderattitude!
Nøgtern set fik vi ikke mange svar på, hvad det ændrer, at træneren er skiftet. Men kampen må have givet den nye træner svar på, at der er to spillere, som han ikke kan regne med kan holde hovedet koldt. Dino Mikanovic og Martin Spelmann, der burde være vist ud, da han ti minutter før tid laver en svinestreg og sparker en modstander ned bag fra, da bolden er spillet, og dommeren ikke har øjnene på situationen. Begge spillere har tidligere forløbet sig med røde kort til følge, så mon ikke den ny træner må tænke sit?!
Det blev til et nederlag på 0-2 til et bedre spillende hold fra Lyngby. Selvklart blev nordsjællænderne hjulpet godt på vej af udvisningen. I første halvleg var ingen af holdene dominerende. AGF’erne ville så gerne, men formåede ikke at tilspille sig egentlige chancer. Morten Duncan Rasmussen var sat på bænken – forstå det hvem der kan. Når spilplanen går på at lægge pres på modstanderen og være spilstyrende, så er der ingen hvide, der er mere målfarlig end Duncan. Men den lektie har den nye træner nok også lært?!
AGFs direktør vil gerne i medierne, og han kom da også straks efter kampen i det mobile tv-studie på Århus Stadion. Her udtalte Jacob Nielsen til Camilla Martin: ”I (TV) har givet os en urimelig behandling”, og i næste sætning: ”Jeg står ikke og tuder!”. Han hævdede desuden, at ”AGF har styrket truppen markant over de sidste tre-fire vinduer”. Jeg betvivler direktørens påstand. Det er ikke en trup i balance. Der mangler stærke midtbanespillere, både defensivt og offensivt. Men direktøren synes også det er svært. I hvert fald sagde han i tv-interviewet: ”Vi lever i et velfærdssamfund, og der er ikke mange vindere tilbage”?!
..............Fodboldromantikeren 