En sort dag for de hvide! På eget græs blev AGF mandag aften udstillet som klasser dårligere end modstanderen fra FC Midtjylland, og slutcifrene 0-3 var faktisk nådig sluppet for hjemmeholdet.
I front gjorde Paul Onuachu omtrent, hvad han ville, og så blev han betjent godt af indlæg både i standardsituationer og i åbent spil. FCM’s midtbanegeneral, Jakob Poulsen, fandt midt i 1. halvleg den tårnhøje angriber med em perfekt serv ind i området foran 2. stolpe, hvorfra han omtrent uhindret let kunne dirigere sit hovedstød modsat og hen over AGFs keeper. Netop denne sekvens viste en tydelig forskel på de to hold. AGF har også en headekapacitet i front i Morten “Duncan” Rasmussen, men han har ikke medspillere af Jakob Poulsens kaliber til at serve de rigtige bolde. Faktisk har AGF ikke et spilkoncept, som er lagt an på at betjene Duncan med indlæg fra siderne, eller også er spillerne ikke i stand til at realisere det.
I den første time havde Duncan Tobias Sana som angrebsmakker, men ham så man ikke meget til, og ind kom så Kasper Junker, som straks gik frisk til sagen, men da det kom til stykket og han var alene igennem, fejlede han. Til allersidst blev Bundu sendt ind på kanten, og han nåede at sende en rimelig afslutning afsted, men gjorde reelt heller ingen forskel. Det undrer denne blogskriver, at Riddersholm ikke vælger sin hurtigste og måske mest målfarlige angriber, Andre Riel (fire mål for Helsingør!), netop mod et hold som står højt med bagkæden. Men selvtilliden er måske allerede pillet af den nye mand?
Andre Riel
I bagkæden blev det udstillet, at Kanstrup og Juelsgaard havde mere end svært ved at dæmme op for chancerne og 2. boldene i feltet, og desuden blev mange af de lange fremlægninger til fejlpasninger. Mon ikke Bachmann kunne have hamlet bedre op med lange Onuachu i hovedspillet?
På midtbanen var Adama Guira bestemt ikke en løsning som den defensive, kontrollerende midtbanespiller. Han smed utrolig mange bolde væk og den dårlige aften kulminerede, da han midt i 2. halvleg begik straffespark med en mislykket tackling. 0-2 på et stensikkert straffesparksmål af Jakob Poulsen. Daniel A. Pedersen har været prøvet mange gange uden at overbevise og Sverrison er udlejet til Vejle. Er tiden ikke inde til at give solide og hårdt arbejdende Jens Stage chancen?
Jens Stage – en ny chance?
Mandag var også dagen hvor DBU udtog såvel U-20 som U-21 landshold, i alt de 40 formodede største talenter i årgangene. Hvor mange AGF’ere? Ingen. Nordsjælland og Esbjerg er de største leverandører med hver fire, mens AaB har tre mand med. Klubber som Vendsyssel, Køge, Randers, Silkeborg, Lyngby og Midtjylland har hver to men seks andre danske klubber har én og diverse udenlandske klubber i alt 11.
Har AGF da ingen store talenter? Jo, adskillige. Flere gør sig da også på yngre landshold, men de mulige emner, Zacho og Stage, til U-20 og U-21 får altså ikke rigtig chancen på AGFs bedste hold. Klubber som FCK og Brøndby kan købe sig til de rigtige spillere, men den strategi holder vist ikke til AGF. Her handler det om at udvikle egne talenter og føre dem ind på divisionsholdet. Det sker ikke for tiden!
For Fodboldromantikeren har det været en trist weekend. Lørdag tabte Hammers hjemme til ærkerivalerne fra Tottenham med 2-3. West Ham var bagud med 0-3 inden en flot slutspurt blev sat ind, som førte til de to reduceringsmål. Michael Oliver er en af Premier Leagues bedste dommere, men i denne kamp levede han ikke helt op til sit normale niveau. I hvert fald følte Hammersfans sig snydt for ikke færre end tre straffespark. Det er jeg faktisk enig i. Men dommerens udsyn var spærret, så han ikke kunne se, da Aurier trak Arnautovic ned inde i feltet, og det foregik meget langt fra lijedommeren, så den er undskyldt. Men det er ofte bundholdenes lod, at den slags kendelser ikke går med dem. Tottenhams sejr var fortjent nok. Harry Kane er ustoppelig for tiden og han gjorde sin skyldighed med to mål og Christian Eriksen det tredje.
..............Fodboldromantikeren 