Tre smukke mål afgjorde mandag aftens sidste match i Superligaens niende runde. Overraskende nok var de to signeret af AGF! Ikke mange havde levnet aarhusianerne en sejrschance i Nordsjælland. Men fuldt fortjent kunne de hvide drage hjem med alle tre points.
Kasper Hjulmand frygtede kampen: “Det bliver en meget vanskelig kamp!”, sagde han umiddelbar før kampstart. Det fik han ret i! AGF’erne var i modsætning til seneste kamp hjemme mod Randers parate til at sætte fysik ind i kampen mod de unge boldspillende nordsjællændere. Udeholdet tog udgangspunkt i en solid defensiv, så midterforsvarerne kun blev udstillet få gange. Samtidig var kanterne, Jakob Ankersen og Martin Spelmann i spillehumør, og Ankersen i første halvleg og Spelmann i anden havde held med at udfordre modstanderne. Hjemmeholdet glemte at spille på de normale kvaliteter, og det medførte en række fejlafleveringer i dybden. Flow’et udeblev og de unge blev frustrerede over AGFs forsøg på at bryde rytmen i spillet – især ved død-bolde. Først i de sidste 10 minutter, efter Marcondes’ forrygende frisparksmål fik hjemmeholdet etableret det pres på modstanderne, som de normalt forkæler sit hjemmepublikum med.
Marcondes’ mål var en reducering. Tidligere i anden halvleg havde AGF scoret to smukke mål. Efter fem minutter flikkede Sana med ryggen til mål bolden bag om støttebenet videre i dybden til en fremstormende Spelmann, der firsttimede fladt og hårdt ind i det lange hjørne. Meget utypisk Spelmann – men flot! Jeg har ofte skoset Spelmann, men ret skal være ret, i denne kamp leverede han sin hidtil bedste indsats for AGF. Ti minutter senere modtog Jakob Ankersen en returbold efter hjørne 30 m fra mål og flugtede den med stor fart og præcision utageligt i nettet. Alle har vidst, at Ankersen har den slags mål i sig, men vi har ventet længe på realiseringen. Et godt tidspunkt for AGF!
De hvide red stormen, som FC Nordsjælland satte ind i slutfasen, af med møje og besvær. Hjemmeholdets spillere appellerede for straffe, men kampens glimrende dommer, Benjamin Willaume-Jantzen, vinkede afværgende. Det er som om både spillere, publikum og TV-kommentatorerne glemmer, at der skal forsætlige handlinger til at dommeren kan dømme straffe.
Det var Nordsjællands første pointtab på hjemmebane i denne sæson, og det var AGFs første udesejr. Var det et turning point for begge mandskaber? Jeg tvivler! Hjulmands unge mandskab finder forhåbentlig hurtigt tilbage til den imponerende basis, der er opbygget i klubben. En basis, som fx også afspejler sig i klubbens U-19 mandskab, der lørdag besejrede AGF med 5-0, endda på Fredensvang.
AGF er for svingende, og kan mentalt set ikke tåle at være favorit. Der er stadig mange elementære fejl, som det åbenbart tager tid at få luget ud. Tag nu målmanden, Jovanovic, som flere gange i kampen sparker et målspark direkte ud af banen. Hans sparketeknik er forbløffende svag. Hvorfor har trænerstaben ikke fået rettet op på dette i løbet af mere end et år, hvor spilleren næsten daglig er til træning?
Et andet svagt punkt er standardsituationerne. I denne kamp har AGF 11 hjørnespark. De fleste når enten ikke forbi første forsvarer eller bliver ganske enkelt plukket ned af målmanden. Det er der ikke arbejdet godt nok med. I forsvaret virker konstellationen Kanstrup – Juelsgaard ikke overbevisende – heller ikke i denne kamp, hvor fejlplaceringer og elendige clearinger kunne have kostet dyrt. I Morten Duncan Rasmussen har AGF landets bedste angrebsheader, men holdet har ikke formået at udvikle spilmønstre, der skaber gode servere til manden.
Men for alle, der har et hjerte, der banker for de hvide fra Fredensvang, var kampen i Farum som manna fra himlen!
..............Fodboldromantikeren 