Fodboldromantikerens to favorithold i henholdsvis Superligaen og Premier League, AGF og West Ham, var i den forlængede weekend igen i aktion oven på en landskampuge, som så Danmark revitaliseret. Begge hold havde hårdt brug for pointene og begge havde hjemmebane, men her standser sammenligningerne også! Frasen “at være klar” i begyndelsen af kampen var en af de store forskelle. West Ham virkede fokuserede og parate, da sæsonens første hjemmekamp mandag aften rullede over skærmen.
I Superligaen blev vi lørdag vidne til endnu et kollaps af AGF. På hjemmebane skulle de hvide møde bundholdet Randers, som i de første syv kampe kun havde scoret to gange og samlet sølle tre points. Men en tidlig scoring på et lucky punch af Randersbacken Erik Marxen var alt, hvad der skulle til for at de hvide faldt fra hinanden, og Randers lugtede blod.
AGFs målmand var suverænt sit holds bedste og alligevel tabte holdet 1-4! Og hvis resultatet kunne opfattes som misvisende, skyldes det at bundholdets sejr mageligt kunne have været større!
Det er efterhånden vanskeligt at tro på projektet i Århus. Glenn Riddersholm har haft styringen i mere end halvandet år og vi er nu otte kampe inde i turneringen, og det er overmåde vanskeligt at se, hvilken spillestil og hvilket udtryk Jakob Nielsen og Glenn Riddersholm leder efter. Jo, kaos og fysik symboliseret ved Martin Spelmann er til at få øje på, men er det virkelig det landets næststørste by og superligaens mest traditionsrige klub skal kendes på?
En primitivitet på banen, der spejler sig i direktørens lejlighedsvise forsimplede udladninger til offentligheden! Jeg efterlyser fremtrædelsesformer på og uden for banen, som udstråler kløgt, styring, fantasi og engagement baseret på klubbens fundament af tradition og know how opdyrket gennem generationer – gerne tilsat inspiration udefra.
AGF er blevet ”randrusieret”, og lørdagen viste at Randers er bedre til at være Randers end AGF er!
The Hammers har haft en rædselsfuld sæsonåbning med tre nederlag og en målscore på 2-10. Undervejs pådrog en af holdets nyindkøbte, Arnautovic, et ubegavet og udisciplineret rødt kort i den anden kamp ude mod Southampton. Kampen på sydkysten var i øvrigt den eneste af de første tre, der viste bare hæderlige takter fra West Ham.
Mange havde pænt store forventninger til Bilic’ mandskab, som i transfervinduet tidligt blev forstærket med rutinerede, velafprøvede kræfter i Hart, Zabaletta, Arnautovic og Hernandez. Men kendere af klubben måtte have bange anelser ved at følge holdets testkampe, der ikke holdt noget, der lignede PL-niveau. Samtidig ved enhver Hammers-tilhænger, at skader altid er et stort problem for mandskabet. I årevis har denne skribent beklaget sig over, at Hammers medicinske og fysiske stab ikke har topniveau. Det er tilsyneladende ikke blevet udbedret – skaderne har i sæsonindledningen været massive, og nøglespillere sidder stadig ude.
Mandag aften kom “danskerklubben” Huddersfield så til London Stadium fyldt med selvtillid efter ikke blot imponerende tre sejre, men også tre clean sheet for Jonas Løssl. TV-kommentatorerne anvender en anden målestok på landsmændene end på de øvrige, når præstationerne skal vurderes. Løssl, Zanka og Billing spillede alle en fin kamp efter denne skala. West Ham scorede to mål i anden halvleg, hvor Huddersfield ellers var begyndt at komme lidt med i kampen. I første halvleg var det en ensidig affære, klarest udtrykt ved at hjemmeholdet førte hjørnestatistikken med 7-0 efter 36 minutters spil.
Løssls fine serie blev brudt, da Obiang i 72. minut trykkede af fra kanten af feltet og Zanka vendte ryggen til og blev ramt, så bolden ændrede totalt retning og klinede sig ind ved den en stolpe, mens en sagesløs keeper så på. Et heldigt mål! Men fem minutter senere fik West Ham endelig udbytte af de mange standardsituationer, da indskiftede Ayew fra tæt hold kunne sætte indersiden til en nedfaldsbold efter hjørnespark. 2-0 og resultatet stod, selv om Tom Ince tre minutter efter Hammers anden scoring var tæt på en reducering med et drøn på overliggeren i det ene af Huddersfields to forsøg på mål.
Slaven Bilic har af medierne været dømt tæt på en fyreseddel efter den miserable sæsonåbning, men her på sin 49-års fødselsdag viste spillerne ham og alle os andre, at de stadig kan levere en ordentlig indsats! Det var ikke klassisk poleret West Ham-spil, men en fysisk stærk udladning med Carroll og Antonio som kraftværker i front, mens Winston Reid og co. gjorde det solidt bagude, så Hart kunne få sin længe ventede clean sheet!
Spillernes attitude var en anden stor forskel mellem AGFs udvalgte og West Hams!
..............Fodboldromantikeren 