Fight før finesse! Det var opskriften, da AGF endelig lykkedes med at slå arvefjenden, Brøndby. Efter ydmygelsen på hjemmebane for et år siden, 0-7, et surrealistisk resultat, smagte sejrens sødme sikkert århusianerne ekstra godt! 2-0 lyder måske overbevisende, men det var sejren langt fra. Først inde i overtiden sikredes sejren, da indskiftede Mikkel Rask let kunne sætte indersiden til Ankersens flade tværpasning i Brøndbys felt og styre bolden i netmaskerne.
Det var et drama, hvor Brøndby smagte lidt af holdets egen medicin. De hviiide kom ud med en aggressivitet, som normalt forbindes med Zornigers overfaldsfodbold. Det var helt i overensstemmelse med viljen og indsatsen, at AGF bragte sig foran i 13. minut. Det skete, da Hermannsson hårdt presset af Juelsgaard kom til at styre et hjørne i eget net. Det skulle gå fra galt til værre for Brøndby i 25. minut, da frontløber Spelmann på en dyb stikning fra Ankersen oversprintede Brøndbys tunge midterforsvarer, Röcker, som fældede AGF’eren udenfor feltet i fri position. Som Martin Jørgensen med et glimt i øjet fremhævede i TV-studiet efterfølgende, så var der næppe tale om en målchance, da Spelmann ikke er målfarlig! Men dommer Jens Maae konfererede med sin linjedommer og viste Röcker korrekt rødt. Faktisk burde dommeren vel selv kunne dømme den, men da det var Spelmann, der var involveret, var det forståeligt, at han ville sikre sig, at der ikke var tale om film.
11 mod 10 og foran 1-0, så skulle den vel være hjemme?! Sådan så AGF’erne ud til at tænke. I hvert fald overlod de i forbavsende grad initiativet og bolden til gæsterne. Kampstatistikken underbygger udsagnet. For hele kampen, dvs. incl. de første 25 minutter som tilhørte hjemmeholdet, gjaldt det, at Brøndby havde boldbesiddelse i 58 % af tiden. De gule vandt skudstatistikken 10-7, hjørnespark 8-4 og indlæggene 29-10.
Men gæsterne savnede den skarphed og beslutsomhed, som sædvanligvis kendetegner holdet. Der var ellers kaos i AGF’ernes defensiv adskillige gange. I slutningen af 1. halvleg var Lasse Vigen og Pukki totalt frie og alene med Jovanovic uden at få udbytte. I pausen tog Zorniger Pukki ud og satte unge Tibbling ind. I 86. minut spillede Mukhtar Tibbling fri midt for mål, men hans ellers velplacerede afslutning blev på fornemste vis vippet uden om stolpen af Jovanovic. Kampafgørende!
Rønnow fik også vist sin klasse, da han minuttet efter med en hurtig refleks fik verfet et lob fra indskiftede Bundu uden om mål. Men den smidige målmand var chanceløs, da AGFs sejr blev cementeret.
Er AGFs spillemæssige problemer nu løst? Nej, forsvaret er ikke solidt, selv om Riddersholm udtrykker stor tilfredshed med den del. Juelsgaard er ikke centerforsvarer, dertil mangler han kløgt og kølighed. Kommunikationen og styringen af centerforsvaret virker ikke pålideligt. Jeg tror, at AGF ville gøre klogt i at få Backman tilbage i rollen som forsvarets styrmand. Jovanovitch har åbenlyse kvaliteter, men har i hver kamp udfald med hovedløse beslutninger, og så har målmandstræneren ikke fået rettet op på de manglende kvaliteter med fødderne.
AGF savner organiseret angrebsspil. Det ene øjeblik spiller holdet med én på toppen, det næste er det med to midtbanespillere i front. Det skyldes til dels skader og manglen på angribere, som har trænerens tillid. Med Duncan og Junker skadede kunne der end ikke blive plads til Bundu i startopstillingen.
Ankersen spillede en god kamp offensivt, men lod ofte Møller alene i defensiven i venstre side, hvor Johan Larsson fik alt for meget spillerum. Sana er bedre på kanten end i front, hvor hans driblefærdigheder kan skabe åbninger. Daniel A. Pedersen virker tung og ukonstruktiv på den balancerende midtbane. Amini er vokset til i denne sæson foreløbig at være AGFs bedste midtbanespiller.
Spelmann er i den grad fight før finesse eller rettere sagt fight uden finesse. Man kan ikke tage energien og fighterhjertet fra ham, men er det virkelig nok? Hans teknik er så svag, at han mister en masse enkle bolde, og han brænder de største målchancer, og så får han jo alt for mange gule og røde kort. Kunne en mindre energisk spiller med større teknik ikke få mere indflydelse på holdets udkomme? Jeg kan jo ikke skjule, at han på ingen måde er en spiller efter mit hoved. Misforstå mig ikke. Jeg vil gerne have nærkampstærke spillere, men jeg vil altså også gerne se ærlige spillere, som har overblik og teknik, der kan tilføre holdet stabilitet og taktisk soliditet.
I Superligaen imponerer Hobro og Horsens samt Nordsjælland, men kan de mon holde kadencen? Efter de første seks kampe virker rækken mere uberegnelig end længe. Det glæder en fodboldromantiker!
..............Fodboldromantikeren 