Superligaen eksploderer i denne sæson med en masse tætte og dramatiske opgør – og med overraskende resultater!
Hovedstadens store lokalopgør, nyklassikeren Brøndby-FCK, var det hidtil mest dramatiske – hovedsageligt uden for banen. Kulissen var uhyre intens og medrivende – på europæisk topniveau.
Kommentatorerne på TV3 mente at vide, at der blev dømt “internationalt” af dommer Anders Poulsen i derbyet mellem Brøndby og FCK. Hvis det betyder, at dommeren kun giver gult, hvor alle andre ville give rødt kort (Erik Johanssons flyvende tofodstackling), og undlader at dømme straffe for benspænd i feltet, samt undlader at dømme for en lang række frispark, ja, så dømte Anders Poulsen “internationalt”!
Men hvis jeg sammenligner med Bobby Madley, der dømte Community Shield matchen mellem Chelsea og Arsenal, og som udviste Pedro for en tackling i achillessenen på Arsenals Elneny, ja, så må konklusionen være, at der ikke dømmes “internationalt” i en engelsk topkamp!

Forskellen er naturligvis, at i det ene tilfælde beskytter dommeren spillerne, mens han i det andet bare lader stå til.
Spillerne på grønsværen i Brøndby havde desværre også anden lemfældig omgang med reglerne at forholde sig til. Hooligans forklædte som FCK-fans brød alle regler, specielt da FCK kort før tid kom bagud med 0-1. Hætteklædte og udstyrede med slagvåben, bl.a. i form af afrevne sæder, gik disse bøller til angreb på afspærring, kontrollører og senere et talstærkt politikorps. Her traf Anders Poulsen en helt korrekt beslutning, nemlig at afbryde kampen med to minutters resterende spilletid. I næsten tyve minutter terroriserede bøllerne udebaneafsnittet, inden der faldt så meget ro over feltet, at dommeren fandt det forsvarligt at afvikle de sidste to minutter.

Det er fuldstændig skandaløst at bøller terroriserer stadions. Det foregår for øjnene af ikke alene et talstærkt publikum, hundredtusindvis af tv-seere, ja endda lige for øjnene af politiet. Til overmål er samtlige bøller overvåget af en lang række kameraer. Det burde give politiet gode kort på hånden til at anholde og retsforfølge bøllerne. Fodboldklubberne bør selvsagt udelukke identificerbare involverede fra enhver adgang på danske fodboldstadions i al fremtid.
Som samfundsborger vil jeg finde det helt rimeligt, at fodboldklubberne betaler for politiets tilstedeværelse og indsats på danske stadions. Det kunne måske skærpe indsatsen hos arrangørerne af kampene mod bøllerne. “Jamen, vi gør skam alt hvad vi kan for at bekæmpe balladen”, kan jeg høre den ene fodboldleder efter den anden udbryde. Det virker blot ikke overbevisende. Eksempelvis kunne man overveje sin alkoholpolitik!
På de øvrige stadions blev der spillet fodbold i mindre “internationale” kulisser. De hold, der midt i ugen var involverede i europæiske kvalifikationskampe, havde med en enkelt undtagelse ikke ressourcer til at hente point i weekendens kampe. Undtagelsen var Brøndby, der sprudlede af energi og spillelyst. Meget beundringsværdigt og dygtigt arbejde af trænerteamet bag. FCK virkede tunge og energiforladte, selv om de havde haft en hviledag mere end Brøndby og oven i købet havde en succesoplevelse i bagagen – i modsætning til Brøndby.
Men Midtjylland med den brede trup måtte bøje sig for oprykkerne fra Helsingør og rejse hjem med 1-2. Aaquist og Riel havde, hvad midtjyderne manglede, fart, fokus og flair!
Lyngby kollapsede mod ynglingeholdet fra Nordsjælland, der vandt den fjerde sejr af fire mulige. Lokalopgøret sluttede med en sejr til udeholdet på hele 4-1. Imponerende!
Oprykkerne fra Hobro gjorde Helsingør kunststykket efter – eller også var det omvendt – og vandt sit lokalopgør, 2-0 over Randers, som ikke kan få gang i scoringen. Det kunne traditionsklubberne OB og AaB heller ikke. Horsens kunne til gengæld score på straffe, så den tredje oprykker, Silkeborg, måtte køre den korte tur hjem med 0-1.
Et pinligt ringe AGF-hold tabte ude 0-3 til Sønderjyske. Århusianerne mangler helt struktur, spillestil og taktisk kløgt. Riddersholms såkaldte proces har for Fodboldromantikeren at se ikke udviklet holdet.