Første overraskelse i den nye superligasæson faldt allerede i første kamp. Her havde AGF hjemmebane mod lillebror fra Horsens. I de 40 dage, der var gået efter sidste sæsons afslutning, har AGF forstærket sin trup med solide navne, men overraskende nok uden at hente hverken kreative centrale midtbanespillere eller angribere ind. Bortset fra de mere defensive positioner til Pierre Kanstrup og Adama Guira har indkøbene været til kanterne – enten på backpladserne eller som midtbanekant. Det kan vel kun tilskrives en tyrkertro hos Glen Riddersholm og PC på, at Amini, Spelmann og Junker har tilstrækkelige kvaliteter til at skabe og afslutte angrebene som supplement til Morten “Duncan” Rasmussen. Denne tro har Fodboldromantikeren ikke!
Ganske vist fik Spelmann scoret et glimrende mål på et oplæg fra Amini, men derudover formåede Amini og Spelmann ikke at skabe de indspil i feltet eller de kombinationer, som kunne lukke Horsens’ kompakte forsvar op. Ingen tiltror vel denne duo evnerne til at sætte modstanderne af med driblinger. Den debuterende Sana viste enkelte prøver på sine driblefærdigheder og unge Kaastrup kan over tid blive en gevinst med sine tekniske færdigheder, men driblere ER en mangelvare hos de hvide.
Når man møder et hold som Horsens, der består af næsten ene høje spillere, kan det undre, at taktikken åbenbart bestod i, at AGF skulle satse på høje bolde ind til Duncan. Det var svære arbejdsvilkår, men det lykkedes i to situationer for Duncan at vise sin farlighed. Første gang i 39. minut da han headede Sana fri og anden gang da han i 2. halvleg snittede et indlæg forbi fjerneste stolpe.
Nu er det meget at forlange, at alt allerede skal være på plads i første turneringskamp. Alligevel forekommer det bemærkelsesværdigt, at AGF ikke forstod at gardere sig mod Horsens’ mange dødbolde. Til nød kunne den første bold afvises, men opsamlingerne – det, der i fodboldsprog hedder 2.-bolde – virkede AGF’erne uorganiserede overfor. Det virker som om, der mangler en styrmand eller to. Er styringen på plads i defensiven? Den offensive styrmand med overblikket og evnen til distribution og til at dirigere tempo er stærkt savnet. Og hvad værre er, jeg savner stadig en egentlig spillestil hos AGF og dermed et fundament at falde tilbage på, når modgangen melder sig.
Der var andre overraskelser i første spillerunde. AaB formåede at spille 1-1 i Parken mod sidste sæsons suveræne mesterhold, FC København. Og det var oven i købet helt fortjent. Nordjyderne plejer aldrig at få noget med hjem fra denne arena, men Solbakkens tropper virkede dårligt afstemte, da AaB i anden halvleg vovede at kombinere sig frem ad banen og fik skabt adskillige afslutningsmuligheder.
Sønderjyske og Randers delte i en målløs kamp på et meget beskedent niveau. Lyngby besejrede Silkeborg 2-1, da hjemmeholdet fik tilkendt et tyndt straffespark af dommer Michael Johansen, der ikke er blevet mere mobil hen over sommeren. Hobro hentede en sejr mod medoprykkerne i en kamp, der viste fine takter fra Helsingørs side. Christian Lønstrups hold spiller ind i mellem besnærende kombinationsfodbold, som kunne have fortjent en bedre skæbne. Men en voldsom fejl af sundholdets centerforsvarer, Andreas Holm, satte hjemmeholdet i gang.
Det var to af de formodede tophold, der stødte sammen på Brøndby Stadion søndag, men det var kun hjemmeholdet, der viste spil i topklasse. Gæsterne fra Midtjylland blev løbet over ende af et arbejdsomt og offensivt indstillet Zorniger-mandskab. Nørgaard, Fisker, Halimi og Mukhtar udgør en målsøgende og offensiv midtbanekvartet, som ser stærkere ud end konkurrenternes. Vestegnens mandskab viste mesterskabsspil. Men én svale gør ingen sommer!
..............Fodboldromantikeren 