På årets hidtil dejligste dag med solskin, lune vinde og udsprungne bøgetræer skulle der spilles en gyserkamp på landets smukkest beliggende arena. Med to sejre bag sig troppede århusianerne op i stort tal for at støtte AGF i kampen mod Viborg. Det gjaldt overlevelse, dog med den meget væsentlige forudsætning, at AaB på hjemmebane formåede at forhindre en Silkeborg-sejr.
15.734 tilskuere så en rodet fodboldkamp, hvor nærkampe og kamp om de såkaldte anden-bolde var dagens ret. Med den selvtillid to clean sheets og to sejre naturligt giver, blev det de hvide, der tog mest for sig af retterne. Boldbesiddelsen var lige fordelt, men ikke udtryk for andet end at et væld af fejlafleveringer vekslede nogenlunde ligeligt. Dog kunne AGF i dele af kampen finde en vis ro i boldomgangen.
Men med Duncan i karantæne stod hjemmeholdet med et gedigent afslutningsproblem. Hjemmeholdet lagde ud med Bundu og Junker som frontangribere i en 4-4-2 opstilling. Kasper Junker fik vist sit værd, desværre. For han virker overhovedet ikke som målmager. Han kan løbe, javel, men foran mål stivner han. Da Bundu efter en time måtte udgå med en mindre skade, blev angrebsmakkeren for Junker en om mulig elendigere afslutter, Martin Spelmann. Deres angriberevner blev udstillet i grotesk grad, da Junker bliver spillet helt fri i feltet, men kun formår at sparke lige på Viborgs finske målmand. På returen får Junker lagt bolden ind foran mål, hvor Spelmann fra en meters afstand sparker forbi bolden. Da kunne og burde AGF have udbygget sin 1-0 føring.
Målet faldt i 66. minut, da et fint sparket hjørne fra indskiftede Danny Olsen blev headet af kampens bedste spiller, Jens Stage, så den faldt ned til Sverrison, der kunne skovle bolden i mål ved anden stolpe. Føringen og den resulterende sejr var fortjent nok. Det var århusianerne som fightede bedst og trods alt fik vist mest sammenhængende spil.
Viborg skuffede. De grønne råder over mange gode spillere, men på denne dag havde AGF for let ved at stresse Viborgs midtbanespillere, så holdet aldrig formåede at få lagt et egentligt angrebstryk på de hvide. Savnet af en angriber med headepotentiale, her hvor Jeppe Curth var skadet og Mikkel Vestergaard måtte melde fra under opvarmningen, betød, at AGFs midterforsvarere havde let ved at afvise indlæggene fra Viborgs kanter.
MoM: Jens Stage.
Den fine opbakning til hjemmeholdet forstummede for en tid midt i 1. halvleg, da bulletinerne fra Aalborg indløb med budskabet om, at Silkeborg havde bragt sig foran ved Robert Skov. Men blot en udligning ville give kampen i Marselisborgskoven fuld mening, og der var da mere end time endnu at håbe i. Men udligningen kom aldrig, og da regnebrædtet skulle gøres op, havde Silkeborg og AaB reddet sig, mens AGF og Viborg må ud i nervepirrende nedrykningskampe.
AGF skal til Esbjerg og Viborg får besøg af Horsens i første runde af nedrykningsdramaet. Vinderne af dobbeltkampene mødes i ny dobbeltkamp, og vinderen af disse er reddet, mens taberen skal møde nummer tre i 1. division om pladsen i Superligaen. Taberne af disse første dobbeltkampe mødes i nye dobbeltkampe, og taberen af dem rykker direkte ned, mens vinderen skal møde nummer to i 1. division om pladsen i Superligaen.
For AGF må det være en fordel at holdet har vundet de tre seneste kampe, endda uden at lukke mål ind. Viborg er et bedre fodboldhold end Horsens, men dagens kamp viste at Johnny Mølbys mandskab virker sårbare overfor fysisk stærke modstandere.
Men form og fysik kan vise sig ret ligegyldige, hvis nerverne melder sig i overdreven grad!
For nogle år siden hørte jeg håndboldtræner Ulrik Wilbeck svare på spørgsmålet om, hvorvidt han havde ændret sig som træner gennem årene. Den rutinerede mestertræner svarede omtrent sådan: – Jeg har fundet ud af, at det under kampene alene handler om, hvordan jeg kan hjælpe mit hold!
Det er forståeligt at nedrykningskampe påvirker trænerne følelsesmæssigt, men hvis man vil hjælpe sit hold, gør man nok klogt i ikke at fokusere på, hvordan dommeren dømmer og overfuse ham fra sidelinjen. Som for spillerne i kampen handler det om for træneren hele tiden at tænke fremad i kampen, ikke tænke bagud på tvivlsomme dommerkendelser.
..............Fodboldromantikeren 