Rundt i fodboldverdenen findes adskillige store derbyer. Det største og mest passionerede er i min optik “The Old Firm”, Celtic mod Glasgow Rangers – dog har opgøret været taget af plakaten i flere år på grund af Rangers’ deroute. I øvrigt blev Celtic mestre i denne weekend for sjette år i træk, oven i købet otte kampe før sæsonafslutning. Tillykke til denne fantastiske klub!
Men ikke langt sydligere vil mange mene, at slaget om Mersey kan gøre skotterne rangen stridig. Særligt interesserede i netop rivaliseringen mellem Liverpool og Everton vil have glæde af at læse Alan Edge: “Faith of Our Fathers” fra 1997, der beskriver hvordan identifikationen med klubben nærmest har karakter af en religion. Bogen har da også undertitlen “Football as a Religion”!
I det 228. Merseyside derby udlignede Liverpool deres rekord med 13 kampe i træk uden at tabe til Everton. Det skete oven i købet på et tidspunkt, hvor Everton var inde i en rigtig god periode med bl.a. fire clean sheets ud af de seneste fem kampe.
Det var i øvrigt også på anden vis en mindeværdig dag, hvor Anfield tog en smuk afsked med netop afdøde 83-årige Ronnie Moran, kaldet “Bugsy”, som var medlem af det legendariske “The Bootroom” som træner i langt mere end en menneskealder. Alle klappede i et minut, men The Kop brød spontant ud i samtidig at synge “You’ll never walk alone”. Smukt!
Derbyet åbnede i et særdeles intenst leje, hvor Ross Barkley allerede i det 5. minut havde sat to grove tacklinger ind, og vel i alle andre ligaer, allerede var sendt i bad. Men dommer Anthony Taylor lod den hidsige unge mand slippe med en påtale. I stedet slog kampens bedste angriber, Liverpools Sadio Mane, til i det 7. minut, hvor han smukt afsluttede et sololøb med at sparke mellem en forsvarers ben og fladt i det lange målhjørne.
I årevis har Liverpool vist store svagheder ved forsvar mod standardsituationer. Denne achilleshæl udnyttede bysbørnene ved et hjørnespark i 28. minut, som forårsagede kaos i det centrale forsvar hos de røde, og pludselig lå bolden for fødderne af unge Pennington, der nemt scorede sit første Everton-mål i sin første kamp i sæsonen.
Men hjemmeholdet svarede lynhurtigt igen. To minutter senere demonstrerede Coutinho at han er ved at genfinde sin gamle form, da han solo fintede sig fri og flot curlede bolden op i det lange hjørne til halvlegsføringen 2-1.
Hvis mål også skulle have skønhedskarakterer, ville føringen måske være 6-1!
Everton kom godt ud til 2. halvleg. Først var Williams få centimeter fra at få en fod på et frispark, som ville have betydet udligning – i så fald efter endnu en standardsituation! Så gik Mane i stykker og blev afløst af Origi. Barkley huserede med gode driblinger uden dog at få sat en ordentlig afslutning på.
Everton-presset løb ud i sandet, da hjemmeholdets midtstoppere, Matip og Lovran, passede usædvanlig godt på Evertons angrebses, Lukaku. Så slog Liverpool kontra, da Coutinho efter en times spil med en præcis skråpasning ind i et åbent, centralt rum fandt Origi, der overraskende let gled fri og sikkert scorede i The Kop-målet, 3-1!
De blå manglede kvalitet på afspillet fra næstsidste fod til at kunne komme tilbage i kampen. Koemans mandskab fik ikke udbytte af anstrengelserne, og de røde kunne forlade Anfield i bevidstheden om, at de havde bevidnet, at Bugsy fik både publikums og Liverpoolspillernes hyldest!
MoM: Philippe Coutinho.
Det bør også noteres, at det endelig lykkedes AGF at få sin første sejr i 2017, da de hvide på imponerende vis vendte 0-2 til en sejr på 4-2 endda på udebane – og endda mod Viborg, som ofte har været AGFs onde ånd! Læsere af fodboldromantikerens blog vil vide, at Spelmann ofte har været ønsket væk fra AGFs midtbane. Her havde han karantæne – så måske var det egentlig en lille hjælp. Men retfærdigvis skal det fremhæves, at AGF’s sejr snarere kan tilskrives, at Riddersholm for første gang lod den unge, hurtige angriber, Bundu, spille fra start i Duncans fravær. Med sin flotte reducering til 1-2 kort før pausefløjtet, fik århusianerne nyt mod, og med sin overlegne assist til Danny Olsens udligningsmål fik Bundu sat en tyk streg under sit værd.
..............Fodboldromantikeren 