Det største opgør i Premier League står i manges øjne mellem Manchester United og Liverpool FC – alene i kraft af rivaliseringen om, hvem der har vundet flest eller måske mest betydningsfulde titler. Der er knap en times transporttid mellem de to stridende byer, og de indbyrdes opgør er sædvanligvis præget af stor intensitet og dramatik.
Her i årets 21. runde var det nr. seks mod nr. to, men også to hold i god form. Mourinho er ved at få sat skik på sit hold, og de tre største nyerhvervelser har fundet formen: Ibrahimovic, Pogba og Mkhitaryan har i de seneste kampe vist både scoringsform og indbyrdes forståelse. Klopp har fået styr på sit holds spillestil med højt pres og hurtig generobring og en energiudladning, der tager luften ud af de fleste modstandere.
I søndagens kamp fik vi da også især i anden halvleg en medrivende match fyldt med nerve, drama og intensitet. I første halvleg var tempoet opskruet, men spillet rodet. Betegnende nok skulle der et klodset begået straffespark til af Pogba, der orienteringsforvirret tog bolden med hånden højt hævet ved forsvaret mod et hjørnespark, før vi fik en scoring. Milner omsatte sikkert.
I modsatte ende af banen havde alle tre United-stjerner deres muligheder for scoring, når Liverpool forærede dem chancerne, men enten klarede Mignolet flot eller også var afslutningen fornærmende svag. Halvlegen demonstrerede, at gæsterne formåede at etablere kollektivt pres, mens Uniteds pres var individuelt og sporadisk.
Hjemmeholdet kom ud til anden halvleg med meget mere energi. Rooney blev sat ind i pausen, og han bidrog med sin sædvanlige aggressive stil placeret højt oppe på banen som opererende bag ved Ibrahimovic og omkring ham. Med en halv time igen satte Klopp sin stærkeste kreative kraft på banen. Efter seks ugers fravær fra PL var Coutinho tilbage. Han havde sin velkendte stærke boldkontrol og sine hurtige fødder, og allerede med sin første aktion spillede han Firmino fri, men De Gea klarede. Få minutter senere var det Mourinhos tur til at kaste mere kreativitet på banen med Matas entré.
Med et kvarter igen gik Mourinho over til plan B, tog Martial ud og satte høje Fellaini ind med ordre om at søge ind i feltet mest mulig. Herefter sendte hjemmeholdet lange, høje bolde afsted. Det gav pote i 83. minut, hvor Fellaini fik hovedet på bolden som ramte opstanderen. I kaosset omkring situationen fik Ibrahimovic hovedet på bolden og lige netop bugseret den over stregen. 1-1.
Begge hold gik efter sejren, også i de døende minutter. Begge mandskaber tilspillede sig chancer, der kunne have ført til mål, men kræfterne og fokuseringsevnerne var slidt op. En pointdeling virkede som et fair udbytte for begge mandskaber.
Det højt profilerede opgør var lagt i hænderne på 31-årige Michael Oliver. Han bør fremhæves for en fornem dommerpræstation. Altid tæt på begivenhederne og meget klar i sit kropssprog. Kloge beslutninger med gule kort, hvor de var nødvendige, og korrekte beslutninger i de matchafgørende situationer. Michael Oliver formåede at tale tilløb til hidsige konfrontationer ned. Han fremstår mere og mere som Englands bedste dommer!
MoM: Michael Oliver.
PL 21. runde: Leicester-Chelsea 0-3, West Ham-Crystal Palace 3-0, Watford-Middlesbrough 0-0, Swansea-Arsenal 0-4, Sunderland-Stoke 1-3, Hull-Bournemouth 3-1, Burnley-Southampton 1-0, Tottenham-West Brom 4-0, Everton-Manchester City 4-0, Manchester Utd-Liverpool 1-1.
Andy Carroll scorede et fantastisk mål på et flyvende saksespark til 2-0 for West Ham.
..............Fodboldromantikeren 