Det er en fodbold-romantisk tanke at ønske, at den størst mulige retfærdighed sker fyldest i kampene. Det er naivt og uopnåeligt. Jeg kan også godt forlige mig med, at held og uheld spiller ind, og at hårdt arbejde, kløgtighed, teknisk dygtighed og stort engagement hos aktørerne får afgørende betydning. Men jeg kan ikke ret godt leve med at de upartiske, dommere og linjedommere, er alt for langt fra at være det retfærdiges udøvere. Dommere og linjedommere må gøre deres yderste for at være upartiske og for at reglerne, især i kampafgørende situationer, bliver fulgt.
Det er menneskeligt at fejle, ja. Men i topfodbold må vi kræve, at de upartiske begår få fejl – ellers må de som spillere og trænere, der ikke slår til, finde udfordringer, der svarer til deres eget niveau. I dansk topfodbold oplever vi runde efter runde adskillige afgørende fejltagelser. I den seneste runde kom der fokus på den fejl, en linjedommer i kampen mellem Midtjylland og FCK begik, da han vinkede Jonas Borring offside, da Borring troede han havde udlignet til 1-1. Borring var en meter onside – og det er meget! En anden kampafgørende fejlkendelse faldt på Nordsjællands hjemmebane, da Ingvartsen langt inde i overtiden af dommer Michael Johansen fik tilkendt et frispark lige uden for feltet, skønt han faldt, da han selv sparkede i det plastic, som udgør underlaget i “Right to Dream-Park”. På frisparket scorede Nordsjælland til sejrscifrene 4-3, og det var vel hvad filmmageren og Kasper Hjulmand havde drømt om, selv om det ikke var “right”!
Når man følger både den danske og den engelske topliga falder det i øjnene, hvor stor forskel der er i dommernes løbepensum. Danske topdommere er ofte på meget stor afstand af begivenhederne og må så have tiltro til dømmekraften hos kollegerne på sidelinjen. Engelske topdommere løber ofte, ja, ligefrem sprinter. Naturligvis orienterer dommerne sig i begge rækker efter diagonallinjen, men der er tempoet til forskel. Det skaber i mine øjne en bedre dommerkvalitet i PL end i SL.
I mandag aftens kamp i Superligaen var opmanden en ung dommer, 34-årige Peter Munch Larsen, som dømte sin fjerde kamp i Superligaen, bundopgøret AGF-Esbjerg. Også han viste et moderat løbepensum, men dømte i øvrigt habilt. Hjemmeholdet og dets fans havde gerne set, at Kevin Mensah, EfB, havde fået sit andet gule kort, da han ramte Spelmann i ansigtet med en arm. Spelmann tændte af og var tilsyneladende tæt på at forløbe sig overfor dommeren, men besindige medspillere lagde sig imellem. Som TV3s kommentator Dennis Søndergaard udtalte om Spelmann: “Han ligner én, der har begge fingre inde i en stikkontakt”, og det var rammende. I første halvleg for Spelmann forvirret rundt i lighed med sine holdkammerat, Elmar Bjarnason, mens Mustafa Amini lod som om han var på banen. Men i anden halvleg lykkedes det Spelmann at ramme bolden hensigtsmæssigt, hvilket førte til hele to scoringer.
Bundkampen blev en helt ukarakteristisk kamp. Esbjergs angribere, som ikke havde formået at score i denne sæson, rullede sig ud i første halvleg. Robin Söder og Mads Hvilsom scorede hver sit smukke mål, begge assisteret af Esbjergs bedste, udfordrende og hurtige Awer Mabil. Jesper Juelsgaard havde ind imellem scoret direkte på frispark langt ude fra. Målet var egentlig en kopi af det mål, som AGFs målmand, Aleksander Jovanovic, indkasserede mod Brøndby. Et hårdt sparket skud med betydelig svæv midt i målet, som i begge tilfælde fik målmændene til at se ubehjælpsomme ud. Esbjergs 21-årige målmand, Jeppe Højbjerg, havde endnu en gave til AGF, da han i anden halvleg slog et relativt ufarligt langskud ud til Spelmann, som havde let ved at score på riposten til 3-2.
Men det var hurtige Kasper Junker, som syv minutter ind i anden halvleg trak AGF ud af dyndet, da han kraftfuldt drev bolden over 60 meter og afsluttede sit raid med at sparke bolden op i nærmeste målhjørne til udligningen 2-2. Esbjerg faldt helt sammen efter AGFs føringsmål og modsat tidligere kampe kunne de hviide pludselig udnytte chancerne til mål, så kampen endte 6-2. Medvirkende var det, at Amini blev pillet ud og erstattet af Björn Sverrisson, som scorede det vigtige mål til 4-2 efter et godt dybdeløb. På de syv minutter havde Sverrisson erobret tre bolde mere end Amini nåede i løbet af mere end en time på banen, nemlig tre!
AGF’erne glæder sig naturligvis over den store sejr, men samtidig må de også besinde sig på en usandsynlig dårlig første halvleg mod rækkens absolutte bundhold. Jeg troede ikke, at noget hold i Superligaen har et lavere bundniveau end århusianerne. Denne kamp viste, at jeg tog fejl!
MoM: Kasper Junker.
15. runde i SL: Silkeborg-OB 1-1, Nordsjælland-Viborg 4-3, Lyngby-Randers 0-2, Sønderjyske-Horsens 2-0, Brøndby-AaB 2-0, Midtjylland-FCK 1-3, AGF-Esbjerg 6-2.
10. runde i PL: Sunderland-Arsenal 1-4, Watford-Hull 1-0, Tottenham-Leicester 1-1, Middlesbrough-Bournemouth 2-0, Manchester Utd-Burnley 0-0, West Brom-Manchester City 0-4, Crystal Palace-Liverpool 2-4, Everton-West Ham 2-0, Southampton-Chelsea 0-2, Stoke-Swansea 3-1.
..............Fodboldromantikeren 