Efter sigende skulle det være en stor delikatesse, der bliver resultatet, når franskmændene tvangs- og stopfodrer gæssene og efter slagtningen kaster sig over leveren, foie gras kaldes det. Søndag i anden runde af Superligaen var en endeløs række af tv-transmitterede kampe, fem i rap. Kom der delikatesser ud af det?
Men inden stopfodringen var der to kampe, én fredag og én lørdag. Hvorfor kampene skulle fordeles således på de to weekenddage står hen i det uvisse. Måske skylds det, at turneringstilrettelæggeren ikke har været opmærksom på hvilke hold, der midt i ugen deltog i kvalifikationen til de europæiske turneringer? Alle fire danske hold gik videre. Brøndby havde det sværest og skulle helt ud i straffesparkkonkurrence mod Hibernian fra næstbedste skotske række. Mest imponerende var Sønderjyske, som slog Strømsgodset ud efter forlænget spilletid.
De fleste hold har en skræk-modstander, et hold som man næsten aldrig slår uanset form. Viborg er skrækmodstanderen for AGF. I de seneste par årtier har de grønne haft et solidt overtag mod århusianerne. Allerede i anden runde blev endnu en kedelig vane brudt af AGF’erne. Første runde var det premieresejr på udebane, og nu blev VFF reduceret til en helt ordinær modstander. Til trods for at viborgenserne med et hurtigt, meget smukt mål af Park bragte sig i vanlig førerposition. Men en fatal teknisk fejl i Viborgs centerforsvar udnyttede Kasper Junker til en hurtig udligning. Inden halvlegen var omme havde Bachmann headet de hvide i front på et frisparkssvæv over 40 meter. Kampbilledet var præget af masser af infight og meget lidt flow. De tekniske lækkerier var fejet af bordet med én undtagelse. Viborgs unge kantspiller fra det berømte Thychosen-dynasti i Vejle, Oliver, viste masser af konstruktive driblinger og farlige oplæg. Opslidningsslaget i anden halvleg ændrede intet trods et træværksforsøg til begge mandskaber. Skræk-modstanderen var slået 2-1.
MoM: Oliver Thychosen ***
Esbjerg var opsatte på at viske det pinlige indtryk fra premierekampen i Brøndby væk, da mesterholdet troppede op på Blue Water Arena. Ånden var redebon, men kødet skrøbeligt. Allerede efter et kvarter gav FCKs konstante pres bonus, da Verbic helt ugeneret kunne heade et forlænget hjørnespark ind ved anden stolpe. Men vestjyderne tilspillede sig også enkelte chancer, og trods solidt FCK overtag blev gæsternes scoring holdt nede på et enkelt mål frem til pausen. Men efter pausen gik det helt galt for Colin Todds mandskab. Først scorede Rasmus Falk et smukt mål på et velplaceret langskud, dernæst var det deja vue da Santander forlængede et hjørnespark til en helt umarkeret Thomas Delaney ved anden stolpe til 3-0. Ved begge mål efter hjørne havde EfB en mand placeret ved første stolpe, men ingen ved anden. Det er ingen skam at dumme sig én gang, men ligefrem at insistere på dårskaben! Indskiftede Kasper Kusk lukkede scoringen med et behersket indersidespark. Endnu et 0-4 nederlag til Esbjerg, som allerede efter to runder synes at være på vej i den sorte gryde. Med Colin Todd ved roret taler meget for, at skuden vil blive bragt frelst i land, men det bliver en hård tørn. Mestrene styrer direkte mod toppen!
MoM: Thomas Delaney***
Den første søndagskamp var lagt så tidligt, at Pedersen fra Juelsminde omtrent måtte indtage sin frokost i kirketiden, hvis han ville til Horsens og se de gules come back efter tre år i kulden. Kl 12.00 stod de seje sønderjyder klar, og det var ikke særlig synligt, at de på egen krop nu oplever, hvad det vil sige at skulle spille “europæisk”. Ganske vist kom Horsens foran, da den store stopper Bubacarr Sanneh fik sidste fod på et nedfald fra et Kim Aabech frispark midt i første halvleg. Men Sønderjyske indkasserede en gave af de store, da Horsens målmand Nicklas Dannevang fumlede en simpel bold over stregen til halvlegsresultatet 1-1. Efterhånden satte varmen sit præg på opgøret med langsomt spil og store tekniske fejl. Gæsterne pressede mest på, men hjemmeholdet forsvarede sig med næb og klør. Mod slutningen fik Horsens skabt nogle halve muligheder, men pointdelingen stod sig.
MoM: Bubacarr Sanneh **
De to følgende kampe midt i den stærke somervarme må jeg indrømme, jeg ikke fik set. Men jeg blev overrasket, da jeg kunne læse mig til at OB havde sat et 2-0 forspring over styr til oprykkerne fra Lyngby – ganske vist på udebane men alligevel. Til gengæld glædede det mig at Jeppe Kjær fik gang i målscoringen. Han havde en vanskelig tid i AGF, hvor Morten Wieghorst ikke rigtig troede på ham, selv om han i årevis havde banket masser af mål ind i 1. division og har masser af speed.
Brøndby vandt 2-0 i Sillkeborg, men efter sigende snyder cifrene, idet hjemmeholdet tilspillede sig mange afslutningsmuligheder. Men det tæller ikke. Det er skarpheden i felterne, der er afgørende for kvaliteten af holdet.
Nordsjælland havde en forrygende premierekamp i Viborg, men kom helt ned på jorden i hjemmekampen mod FC Midtjylland. Trods stor overvægt i chancer til midtjyderne skulle vi helt hen midt i anden halvleg før der gik hul på bylden. FCN’s unge islandske målmand, Runarsson, havde med storspil holdt FCN inde i kampen indtil da. Der skulle et straffespark af Jakob Poulsen til at overliste islændingen. Med indskiftningen af Pione Sisto kom der fart og farlighed over Midtjylland. Sisto begynder at ligne den bedste udgave af sig selv. I dag blev det til to scoringer og et drøn på overliggeren. Det fjerde og sidste mål listede backen Filip Novak ind på backkolega Rasmus Nissens assist. 0-4!
MoM: Pione Sisto ***
Rundens sidste kamp stod mellem Randers og AaB. Nordjyderne havde sat Christian Bassogog ind fra start i forreste linje. Med sin store speed og pågåenhed voldte han det rutinerede midterforsvar hos hjemmeholdet store problemer. Da backen Erik Marxen forærede Bassogog en fejlpasning, strøg den unge angriber i et raid mod mål. Forsvarerne fik næsten blokeret en afslutning men bolden trillede for fødderne af AaB’s østrigske midtbanespiller, Marco Meilinger, der havde let ved at placere bolden i netmaskerne. Da var der spillet en halv time og føringen var ikke ufortjent. I anden halvleg vendte billedet. Randrusianerne investerede mere energi i nærkampe og løb, mens AaB’erne så passive til. Men hjemmeholdet manglede fantasi og præcision i de mange indlæg after hovedet på Ischak og sidst i kampen efter store Marko Mitrovic. Men enten kom overliggeren i vejen, som da finske Joni Kauko i anden halvlegs begyndelse fik afsluttet, eller også greb en velspillende Nicolai Larsen i AaB-målet ind. Aalborggenserne halede en heldig sejr i land, men overbevisende var det ikke.
MoM: Nicolai Larsen***
Jeg lod mig altså ikke stopfodre, selv om tre tv-kampe på én dag må siges at være fuld kost. Det blev ikke til mange delikatesser, men måske må sommervarmen bære en del af skylden.
..............Fodboldromantikeren 