Model “de rige blir rigere” indledt i Superligaen

Fredag aften tog vi hul på en ny turneringsstruktur i en række med nu 14 hold. Nyskabelsen rummer slutspil for de seks bedst placerede efter 26 kampes alle mod alle runder. Resten spiller om at undgå sorteper. Kort sagt en struktur, som vil forgylde de seks bedste, og gøre det let at undgå at rykke ud. En lukket klub, hvor de rige bliver rigere. Model neoliberalisme: De stærke bliver endnu stærkere og Fanden tager de(n) sidste!
Skulle årets første kamp give et varsel om, hvad der venter os, kunne man kun blive glædelig overrasket. Et ungt boldbesiddende Nordsjælland fejede et usammenhængende Viborgmandskab af banen og sejrede hele 4-0 – endda på udebane!
Kampen blev vist af Viasat, som stadig anvender to kommentatorer. Et held for Dan Engelsted at han havde rutinerede Poul Hansen ved sin side til gang på gang at rette på førstnævntes utallige fejltagelser. Kan Viasat ikke finde en mere indsigtsfuld mand på pladsen, vil vi hellere undvære – meget hellere!
MoM: Stanislav Lobotka, FCN ***
I de nye tider med syv kampe pr. runde var der placeret to kampe fredag aften. Hvis kampen OB-Silkeborg var tiltænkt hovedretten, måtte man håbe at seerne havde spist sig mætte i forretten.
Ganske vist spillede fynboerne med større og større dominans efterhånden som kampen skred frem, men dygtigheden i afslutningerne manglede. Nu blev opgaven med at holde fynboerne fra fadet også betragtelig nemmere for Peter Sørensens oprykkere, fordi de stribede absolut ville kombinere sig igennem centralt. Men hovedårsagen til at Søhøjlandets udvalgte kunne vende hjem med et overraskende åbningspoint må tilskrives en ualmindelig velspillende keeper i Thomas Nørgaard.
MoM: Thomas Nørgaard, Silkeborg ****
Lørdag rummede blot en enkelt kamp, FCK mod oprykkerne Lyngby. TV-mæssigt var den henlagt til en halvhemmelig kanal som jeg desværre ikke kunne tage i sommerhuset. Til gengæld kunne husets frue glæde sig over, at aftensmaden kunne serveres på et helt almindeligt tidspunkt uden skelen til fodboldromantikerens nørderier. Eftermediernes omtale forstår jeg, at mestrene havde været ganske suveræne og at nordsjællænderne som eneste oprykkerhold ikke formåede at “komme på tavlen”, som klichéen hedder.
MoM: Madmor *****
Man skal være fuldvoksen århusianer for at kunne huske, hvornår AGF har vundet en premierekamp på udebane (2000), og oddsene var da heller ikke gode denne gang med sølvvinderne som værter – og med Duncan skadet. Men måske var det østjydernes held, at Sønderjyske tre dage forinden havde udkæmpet en voldsom kamp i kvalifikationen til Europa Leugue mod Strømsgodset. For mod sædvane gik dampen af sønderjyderne allerede midt i 1. halvleg, da Stephan Petersen på Mustafa Aminis fine stikning bragte de hvide foran. Århusianerne bevarede og udbyggede overtaget i 2. halvleg, da debuterende Amini efter oplæg fra endnu en tidligere Randers-spiller Kasper Junker, øgede til 2-0. Først da Kroon med et lucky punch få minutter før udløb reducerede, vågnede hjemmeholdet op til dåd, men for sent.
Under EM mente mange, at de dygtigste aktører var dommerne. Trods middelmådige præstationer af de to hold kunne Anders Poulsen ikke tilkomme den hæder.
MoM: Mustafa Amini ***
I søndagens anden kamp skulle den sidste af oprykkerne, Horsens, på udebane op mod AaB. Bo Henriksens underdogs sloges for eksistensen, mens nordjyderne havde vældig svært ved at skabe åbne chancer mod et defensivt indstillet mandskab. Dagens mest imponerende præstation stod Horsens træner for, da han viste en uset eufori på sidelinjen efter sit holds første scoring på et hjørnespark i 2. halvleg. Men til sidst slap oprykkernes koncentration op, og AaB fik udbytte af sit afsluttende pres, så parterne passende delte.
MoM: Bo Henriksen ****
Rundens hovedret var det med særlig spæding imødesete opgør mellem Brøndby og Esbjerg. Begge hold mønstrede nye chefer. Brøndby har hentet en tysk Red Bull-inspireret hardhitter, Alexander Zorniger, med overfaldsfodbold som varemærke. Kriseramte Esbjerg har allieret sig med Colin Todd der står for gode gamle britiske dyder og 4-4-2. Overfaldsfodbolden vandt. Klart. Men vær ikke sikker på, at returopgøret vil falde lige sådan ud. Dels vil Colin Todd have haft tid til at indstille sit hold, dels vil vestjyderne formentlig have forstærket sig i det centrale forsvar. Nu havde de gule let spil, og 4-0 var dækkende for forskellen i indsatser.
MoM: Frederik Holst ***
Rundens sidste kamp viste Midtjylland i en svækket udgave, da de spillede 2-2 hjemme mod Randers. De var ikke meget bid i ulvene, der offensivt måtte sætte sin lid til den teknisk svage, men headestærke Onuachu. Han gjorde sin skyldighed med et hovedstødsmål, men var ellers ikke meget bevendt som opspilspunkt. Uden Tim Sparv som balancespiller kneb det med at afsikre defensiven. Det udnyttede en smart spillende Massango, der scorede randrusianernes andet mål på løb ind i feltet fra sin midtbaneposition.
MoM: Mandla Massango***
Summa summarum: Bedømt på første runde kunne mesterholdet fra sidste sæson se ud til at have indledt rejsen mod næste mesterskab. Advarslerne mod at afstanden fra top til bund ville blive alt for stor ved at udvide rækken til 14 hold ser ud til at være overflødige. Der bliver formentlig stor jævnbyrdighed og meget få “lette” kampe. Til gengæld har klubberne totalt overgivet sig til tv-selskaberne, der spreder alle kampe ud over fire dage. Gamle dages charme over at være på stadion og følge med i de andre kampe undervejs er for længst fortid. Reklamefinasieret tv styrer!