Der var klasseforskel, da Horsens i aftes slog Silkeborg i nedrykningsdramaet i SL. Sejren på 2-0 kan der ikke pilles ved. Horsens-spillerne var tændte, men ikke over-tændte, så de formåede at omsætte adrenalinen til offensiv indsats, mens Silkeborgs mandskab virkede låste. Det gjorde ikke opgaven lettere for Viggo Jensens udvalgte, at de måtte indkassere et mål på den mest deprimerende måde, målmanden slår selv bolden i mål.
Men Silkeborg var ikke ene om at have en sløj dag. Dommertrioen med Lars Christoffersen i spidsen traf en række afgørelser, føjte/ikke fløjte, som ikke var en FIFA-dommer værdig. Jeg må endnu en gang konstatere, at danske topdommere ikke holder niveauet. Christoffersen løber ikke tilstrækkeligt til at være velplaceret og årvågen nok i de tilspidsede situationer. Til gengæld udstråler hans attituder en overlegenhed, der ikke er dækning for. Måske er det denne arrogance som gør, at hans linjedommere ikke vinker i situationer, hvor de burde gribe ind, fx. da Jesper Mikkelsen i 2. halvleg helt åbenlyst standsede et Horsensangreb ved brug af arm og hånd på et sted, hvor linjedommeren nærmest udskiftningsboksene havde frit udsyn.
Retfærdigvis skal det siges, at dommeren vurderede helt rigtig og konsekvent ved udvisningen af Dennis Ritter fra Silkeborg som følge at to velvalgte advarsler.
Nu er Silkeborg så væk og slaget står mellem Horsens og Brøndby, som mødes på sidste spilledag i Horsens. Hvis ikke midtugerunden, den næstsidste, afgør sagen med en Horsens sejr i Haderslev og et hjemmebanenederlag til Brøndby mod Nordsjælland, bliver det en forbudt-for-børn-forestilling. Jeg håber, at DBU sætter vores mest rutinerede dommer, Claus Bo Larsen, på opgaven sammen med de to linjedommere, som skønnes at være landets bedste (det siger nu ikke så meget!).
Der står mere på spil i bunden end i toppen af landets bedste række. Her er brug for al den erfaring og kvalitet, der kan vrides ud af den danske dommerstand!
